Persondata politik

Oprørere i DRCongo fortsætter fremrykning

DRCongo-oprørere kræver præsidentens afgang og siger, at de har planer om at tage kontrol med hele landet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Oprørsstyrker i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo (DRCongo) rykker frem mod byen Bukavu, efter de indtog den vigtige by Goma dagen inden.

En talsmand for oprørsgruppen M23 - en gruppe, der menes at have opbakning fra Rwanda - siger, at gruppen har planer om at "befri" landet.

- Rejsen for at befri Congo er indledt nu. Vi rykker videre mod Bukavu og så til (hovedstaden) Kinshasa. Er I klar til at slutte jer til os?, sagde talsmand Vianney Kazarama til mere end tusind forsamlede i Goma.

Gruppen har tidligere sagt, at de vil forhandle med præsident Joseph Kabila, men fremsatte onsdag krav om, at han træder tilbage, fordi han ikke er den retmæssige vinder af det seneste valg..

- Kabila må gå af, for han vandt ikke sidste års valg, siger Kazarama til de forsamlede i Goma.

Oprørerne i M23 indtog Goma tirsdag uden at møde modstand fra hverken FN-styrken eller DRCongos regeringssoldater.

Natten til onsdag gik oprørssoldater fra hus til hus i byen for at dræbe formodede modstandere og plyndre og voldtage civile.

- Jeg har lige talt med lederen af vores børnehjem i Goma, Claude Matondo. Han fortæller, at mange blev dræbt, og at der ligger lig i gaderne, siger Tommy Rasmussen, der er daglig leder i den humanitære organisation New Chance, til nyhedsbureauet NTB.

Oprøret har øget spændingerne mellem DRCongo og nabolandet Rwanda, som regeringen i Kinshasa beskylder for at orkestrere oprøret med det formål at få fat i regionens diamanter, guld og andre værdifulde metaller.

Præsident Kabila og Rwandas præsident, Paul Kagame, skulle senere onsdag mødes efter at have holdt trevejs-forhandlinger med Ugandas præsident, Yoweri Museveni, tirsdag aften.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik