Våbenhvile i Gaza hænger i tynd tråd

Israel har endnu ikke svaret på våbenhvileudspil. Måske kommer våbenhvilen først onsdag, siger Hamas

Mørket har for længst sænket sig over Mellemøsten, hvor mange mennesker i Gaza og i Israel sidder i deres hjem og venter på, hvad deres ledere finder ud af.

Om de vil fortsætte med at skyde efter hinanden, eller om en våbenhvile skal bringe ro for natten.

Hen på eftermiddagen sagde militante palæstinensere i Gazastriben, at en våbenhvile er på vej, men tirsdag ved 21.15-tiden dansk tid citerer nyhedsbureauet Reuters en repræsentant for Hamas for at sige, at Israel endnu ikke har svaret på forslaget.

- Vi må vente til i morgen, siger han.

Tidligere på dagen citerede CNN en israelsk kilde for at sige, at Israel vil have ro i 24 timer, før der kan blive våbenhvile. Altså ingen raketter fra Gaza i et døgn.

Det er foreløbig uklart, hvad der sker i regionen, og om en våbenhvile er på vej.

En våbenhvile, der skal standse de voldsomheder, som ifølge lægekilder i Gaza har kostet 130 palæstinensere livet, siden Israel i onsdags dræbte en ledende militant Hamas-mand, efter at Israel i flere dage var blevet beskudt med raketter fra Gaza.

Palæstinensiske raketter har dræbt fem israelere. Tre civile blev dræbt forleden, og en israelsk soldat blev dræbt tirsdag morgen.

Tirsdag aften meddelte Israels forsvarsministerium, at endnu en civil israeler, en beduin, er dræbt af en raket.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
Kunst mod mobning
Politikere soler sig i forundersøgelser
Stort nederlag til futsal-landsholdet
Arnanut sætter fokus på frygt
Borede 10 kilometer på jagt efter nikkel
Slædebyggertræf i Sisimiut
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen