Netanyahu advarer Hamas før våbenhvile

Premierminister Netanyahu understreger, at Israel er klar til krig, hvis Hamas ikke stopper sine raketangreb

En våbenhvile ser ud til at være på vej i Gaza, og den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, siger, at Israel er villig til at finde en langsigtet løsning.

Han advarer dog samtidig om, at "Israel vil gøre det nødvendige", hvis der ikke bliver fundet en diplomatisk løsning på de palæstinensiske raketangreb.

- Vi rækker den ene hånd ud til de af vore naboer, som ønsker at slutte fred med os, siger Netanyahu.

- Den anden hånd holder stramt om Davids sværd mod dem, der ønsker at udrydde os fra dette land, understreger premierministeren med henvisning til den bibelske krigskonge.

Diplomatiet arbejder stadig på højtryk for at forhindre et blodbad i den palæstinensiske enklave og sikre en våbenhvile, der ifølge flere kilder træder i kraft allerede tirsdag aften.

Tirsdag eftermiddag blev endnu en raket affyret fra Gaza og ramte syd for Jerusalem. Ingen kom noget til.

Ifølge Netanyahu har den israelske hær med sine vedvarende luftangreb ødelagt en stor del af Hamas' våbenlager i Gaza.

- Vi har allerede ødelagt tusindvis af raketter og missiler, der var målrettet israelske indbyggere, heriblandt størstedelen af de langtrækkende raketter, konstaterer Netanyahu.

- Vi fortsætter med at angribe Hamas, Islamisk Jihad og resten af terrorgrupperne, tilføjer han.

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Ledende digital redaktør:Anders Refnov
EKSTRA-redaktør:Lisbeth Langwadt
Nyhedsredaktør lige nu:Michael Bo Mortensen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk