Israel bomber tv-station: Seks kvæstet

Adskillige journalister kom i skudlinjen under nye angreb i Gaza. Længere nordpå har to personer mistet livet

Israelske kampfly fortsætter sine bombardementer af det palæstinensiske selvstyreområde Gazastriben - en luftkrig, som har stået på siden onsdag.

En mediebygning i Gaza By er natten til søndag blevet angrebet, og flere journalister er kommet til skade.

- Mindst seks journalister blev såret, da israelske krigsfly ramte al-Quds tv-kontor i Gaza By, siger en talsmand for sundhedsministeriet.

Ingen af de kvæstede er angiveligt i livsfare, men en af journalisterne mistede sit ben under angrebet.

Øjenvidner fortæller, at mediebygningen har fået omfattende skader, og at alle journalister blev evakueret efter det første angreb. Derefter sendte israelske fly mindst to ekstra raketter mod bygningen, fortæller vidnerne.

I den nordlige del af den palæstinensiske enklave blev to unge mennesker dræbt og yderligere 10 såret, da israelske fly kastede bomber mod flere boliger.

Israel indledte onsdag sin største offensiv mod Gazastriben i næsten fire år. Siden da er over 45 indbyggere blevet dræbt i Gaza og mere end 450 sårede, siger lokale hospitalskilder. Tre israelere har mistet livet under de seneste dages kampe.

Onsdag blev en militær leder i den radikale palæstinensiske bevægelse Hamas slået ihjel, da han blev ramt af en raket i sin bil. Og lørdag angreb israelske kampfly Hamas-regeringens bygninger i Gaza - blandt andet premierministerens kontor.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
Velfungerende Nuuk-forældre svigter også
Inuili: Ikke trikiner i vores kød
God stemning blandt slædebyggere fra hele Arktis
Landsdommer kalder rapport om retssikkerhed mangelfuld
Sådan! Futsal-landsholdet slår Norge ved Nordic Cup
Sara Olsvig: Der skal være kvalitetsløft i handikapområdet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen