Persondata politik
Krig & katastrofer

Haag-domstol frikender kroatiske generaler

Domstol i Haag frikender to kroatiske generaler, som havde fået hårde domme for krigsforbrydelser

  • Mladen Markac er frikendt, efter at han i første omgang blev idømt 18 års fængsel. (Foto: AP)
Mladen Markac er frikendt, efter at han i første omgang blev idømt 18 års fængsel. (Foto: AP)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

De to kroatiske generaler Ante Gotovina og Mladen Markac, som sidste år blev idømt henholdsvis 24 og 18 års fængsel for krigsforbrydelser, er frikendt efter en appelsag.

Ankedomstolen ved FN's krigsforbryderdomstol i Haag besluttede fredag højst overraskende at løslade de to mænd, som hele tiden har nægtet sig skyldige i anklagerne mod dem.

Gotovina og Markac var anklaget for at stå bag massedrab på mindst 150 kroatiske serbere og fordrivelsen af op imod 200.000 andre i en offensiv under navnet Operation Storm, hvor kroaterne generobrede den sydkroatiske region Krajina i 1995.

Ifølge den tidligere dom stod generalerne i spidsen for soldater, som drog hærgende fra landsby til landsby under den tre måneder lange offensiv.

Med ankedomstolens afgørelse bliver Markac og Gotovina sat på fri fod omgående. De har tilbragt henholdsvis otte og syv år bag tremmer i Haag.

Årsagen til frifindelsen er, at den oprindelige dom ifølge ankedomstolen fejlagtigt slog fast, at artilleribeskydningen af serbiske byer Krajina ikke var rettet mod legitime militære mål.

I Kroatien betragtes særligt Gotovina som en helt, der befriede landet, og i hovedstaden, Zagreb, var der fredag sat storskærme op, så kroaterne kunne følge domsafsigelsen i Haag.

Operation Storm blev angiveligt iværksat af den kroatiske ledelse med daværende præsident Franjo Tudjman i spidsen for at sørge for, at serberne aldrig nogensinde vendte tilbage til Krajina-området, som serbiske oprørere erobrede i 1991.

Mange kroater mener stadig, at det var nødvendigt at generobre provinsen. Gotovinas forsvarere har hævdet, at han var med til at afslutte krigene i Bosnien og Kroatien og derfor fortjener hyldest og ikke en dom.

Den nu 57-årige eksgeneral flygtede i 2001, men i slutningen af 2005 blev han anholdt på den spanske ø Tenerife, hvilket udløste folkelige protester i Kroatien.

Mladen Markac overgav sig til FN-domstolen i 2004.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik