Israelske raketter rammer Hamas-hovedkvarter

Israelske fly har gennemført 85 angreb mod Gazastriben i nat. Regeringens hovedkvarter er blandt målene

Israel fortsætter tidligt lørdag morgen sine luftangreb mod det palæstinensiske selvstyreområde Gazastriben.

Ifølge israelske medier er der indtil nu gennemført 85 angreb. Blandt målene er hovedkvarteret for Gazastribens regering Hamas.

- Hovedkvarteret var mål for fire angreb, lyder det fra Hamas i en udtalelse.

Øjenvidner fortæller om voldsomme skader på bygningen, men der er ingen meldinger om dræbte eller kvæstede.

Fredag affyrede militante palæstinensere raketter mod både Tel Aviv og Jerusalem - Israels kommercielle og politiske nervecentre.

Israels forsvarsminister, Ehud Barak, har fået opbakning fra regeringen til om nødvendigt at indkalde 75.000 soldater fra reserven. Det rapporterede israelsk tv fredag aften.

Tidligere har han fået tilladelse til at indkalde 30.000, hvis det skulle blive nødvendigt.

Fredag aften sagde Israels militær, at det lukker tre veje, der fører til grænsen til Gaza.

Nyhedsbureauet Reuters påpeger, at det er tegn på, at der er en militær opbygning undervejs i området.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
Tine Pars om nyt topjob: Tiden var inde
Flere SAR-eftersøgninger i 2016
Færøerne scorer kassen på boykot
Videnskabsfolk søsætter stor arktisk sejlads
Datomærkning giver hovedbrud
Snescooter brager ind i flere personer: En alvorligt kvæstet