Krig & katastrofer

47 småbørn dør i ulykke syd for Kairo

En bus og et tog kolliderer i Egypten, og 47 børn mellem fire og seks år er dræbt, siger guvernør.

47 børn i alderen fra fire til seks år har mistet livet ved en kollision mellem en bus og et tog i det centrale Egypten.

Det oplyser guvernøren i provinsen Assiut, Yehya Keskh.

- Dødstallet er nu nået op på 47. Der er 13 sårede børn, fortæller han egyptisk stats-tv.

Bussen skulle på udflugt med 60 børn fra en børnehave.

Bussen blev ramt, da den forsøgte at krydse skinnerne i byen Manfalut 350 kilometer syd for Kairo.

En læge, der tog imod de døde og kvæstede, havde kort forinden fortalt, at der havde været et problem med en jernbanebom.

- De fortalte os, at bommene var oppe, da bussen krydsede sporet, og toget kolliderede med den, sagde lægen.

En journalist fra egyptisk stats-tv beskriver ulykkesstedet som "hårrejsende". Mange børn lå blodige og knuste på vejen, inden de blev ført til hospitalet i Manfalut.

Landets transportminister, Rashad al-Metini, har reageret på ulykken ved at træde tilbage. Han siger, at han "accepterer sit ansvar" for hændelsen.

Præsident Mohamed Mursi har også bekræftet, at chefen for de egyptiske jernbaner trækker sig.

Egyptens veje og jernbaner er notorisk farlige, og mange omkommer i trafikken.

Egypterne klager ofte over, at skiftende regeringer ikke tager trafiksikkerheden alvorligt.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
Se billeder: Fastelavn for de mindste
Færøsk selskab tjener milliarder på laks
Kommunalt fejlskøn til 60 mio. kr.
Kim Kielsen: Reformerne er på vej
Ung kunstner udstiller i Qaqortoq
18 frivillige fik lov at drømme stort