Sådan fører Israel og Palæstina krig på nettet

Twitter, Facebook og Pinterest bliver brugt som våben i propagandakrig imellem Israel og palæstinensiske oprørere

  • Ahmed al-Jabaari og hans søn mistede livet onsdag, da et luftangreb ramte den bil, de befandt sig i i Gaza by. Sådan fejrede Det Israelske Forsvar attentatet på Twitter. (Foto: Israel Defense Forces)
Ahmed al-Jabaari og hans søn mistede livet onsdag, da et luftangreb ramte den bil, de befandt sig i i Gaza by. Sådan fejrede Det Israelske Forsvar attentatet på Twitter. (Foto: Israel Defense Forces)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

Krigshandlingerne mellem Israel og Palæstina bliver langt fra kun ført med missil-, bombe og raketangreb. Også i cyberspace har begge parter oprustet gevaldigt.

Israels missilangreb og drab på en højtstående Hamas-mililtærleder, Ahmed al-Jabaari, blev for eksempel meldt ud på Twitter, før militæret fortalte om det på et pressemøde.

Det Israelske Forsvar (IDF) lagde et billede af den dræbte al-Jabaari, der sammen med sin søn blev dræbt i en bil i Gaza by onsdag, ud på Twitter. Under billedet stod ordet 'elimineret' skrevet med store bogstaver.

Desuden har IDF's talsperson lagt optagelsen af luftangrebet på al-Jabaari ud på Twitter. Talspersonen lokker med ordene 'Hvis du gik glip af det', før man ser al-Jabaaris bil blive sprængt i atomer.

Læs også:

APTOPIX Mideast Israel Palestinians Krig & katastrofer 16. nov 2012 Se også: To dræbt under våbenhvile i Gaza og APTOPIX Mideast Israel Palestinians Krig & katastrofer 16. nov 2012 Se også: Israel klar til invasion: 30.000 indkaldes

Arafat kunne også
Medierne har længe spillet en rolle i den årelange konflikt. Den nu afdøde palæstinensiske leder Yasser Arafat var god til at bejle til de internationale medier, hvor det i høj grad lykkedes ham at fremhæve den palæstinensiske kamp og påvirke den offentlige debat.

Og nu har den israelske regering i den grad omfavnet nyere kommunikationsværktøj som Twitter og YouTube, som i hidtil uset grad bruges til at kommunikere budskaber og propaganda ud fra.

Se flere eksempler på de to stridende parters online-budskaber under artiklen.

Læs også:

Se også: Obama til Hamas: Drop angreb på Israel og Se også: Søvndal: Israel har ret til at forsvare sig

Israel føler sig isoleret
Det Israelske Forsvar (IDF) har sat sig tungt på nærmest hver eneste online-platform. Onsdag oprettede man en Tumblr-konto, hvor det fremhæves, hvordan israelske styrker minimerer skader på civile palæstinensere.

- De er meget opmærksomme på, hvordan ting bliver opfattet, måske fordi de i højere og højere grad fornemmer, at de bliver isoleret i den offentlige opinion, og de i mindre grad står skulder ved skulder med den amerikanske offentlige opinion, siger James Noyes, forsker på Hoover Institution til Reuters.

Læs også:

Se også: Ekspert: Gaza-drab øger risiko for krig

Israel opererer på alle platforme
Forsvaret har Facebook-profiler på flere forskellige sprog, og har endda en Pinterest-side med billeder af israelske tropper, der deltager i humanitære missioner.

Talspersonen for Det Israelske Forsvar har på sin twitter-konto hældt tweets ud med hashtags som #IsraelUnderFire og videoer som angiveligt skulle forestille raketangreb fra Gaza mod Israel, ligesom han har lagt billeder ud af sårede israelske børn.

Palæstinensere svarer igen
Men også Hamas opererer i cyberspace. Efter at Al-Jaabari var blevet dræbt tweetede talsmanden for Det Israelske Forsvar:

’Vi anbefaler, at ingen Hamas-folk – hverken lavt- eller højtstående ledere – viser deres ansigter over jorden i de kommende dage'.

Al-Qassam Brigaderne, den militærgruppe, som Al-Jabaari indtil sin død var leder af, besvarede Twitter-angrebet og attentatet med en advarsel om, at gruppens ’velsignede hænder vil række ud efter jeres ledere og soldater, hvorend de er’ og at ’I åbnede helvedets porte mod jer selv’.

Al-Qassam har også sendt talrige opdateringer ud i Twitter-universet om bombninger af israelske mål, ligesom nyheder om, at israelske angreb har kostet palæstinensiske børn livet, er blevet sluppet ud her. Militærgruppen bruger blandt andet hashtags som ’#terrorisme’, '#Humanrights' og '#GazaUnderAttack' til sine tweets.

Største militæraktion i fire år
Israel indledte onsdag sin største militære offensiv mod Gaza i knap fire år og har ifølge den israelske hær indtil nu ramt flere hundrede mål i Gazastriben.

Den politiske leder i Hamas, Ismail Haniyeh, kalder de israelske luftangreb for 'et glubsk overfald' på palæstinensernes territorium og fordømmer på det kraftigste Israels militæroffensiv.

- Vi står urokkeligt fast her i Gaza, siger han ifølge BBC.

Følg med i online-krigen her:

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik