Persondata politik

BBC-journalist mistede søn på 11 måneder: 'Hvad har han gjort?'

Omar blev dræbt i israelsk angreb i Gaza

  • Jihad Masharawi mistede sin blot 11 måneder gamle dreng i onsdags ved et israelsk angreb. (AP Photo/Majed Hamdan)
Jihad Masharawi mistede sin blot 11 måneder gamle dreng i onsdags ved et israelsk angreb. (AP Photo/Majed Hamdan)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

En journalist fra tv-stationen BBC Arabic fik katastrofen på tætteste hold, da hans blot 11 måneder gamle søn Omar blev dræbt i af et iraelsk angreb Gaza i onsdags.

Siden er det hjertegribende billede af den grædende far med sit døde barn i armene på vej gennem al-Shifa-sygehuset i Gaza by gået verden over.

- Splinter ramte mit hus. Min søn og svigerinde blev dræbt og min bror og min anden søn blev skadet, siger Jihad Masharawi til BBC.

- Hvad gjorde min søn for at dø på den måde. Han er kun 11 måneder gammel. Hvad har han gjort, siger han grædende på et gribende tv-klip.

Læs også:

Se også: Øjenvidne: Krigen i Gaza gør alle bange

BBCs verdensredaktør Jon Williams har efter medarbejderens tragiske tab sendt en besked ud til hans kolleger.

- Vores tanker med med Jihad og resten af hans hold i Gaza. Dette er et særligt vanskeligt øjeblik for hele bureauet i Gaza. Vi er så heldige at have et så engageret og modigt hold der. Dette er en påmindelse om de udfordringer, som mange af vores kolleger møder, siger han til Daily Telegraph.

Situationen er højspændt i Gazastriben og har eskaleret siden i onsdags, hvor lederen af Hamas' militante fløj, Ahmed al-Jaabari, og syv andre palæstinensere blev dræbt i israelske angreb i Gazastriben. Baggrunden skulle, i følge den israelske hær, være flere raketangreb mod Israel tidligere på ugen.

I går affyrede militante palæstinensere i Gaza to raketter mod Tel Aviv, der er Israels kommercielle hovedstad. En raket slog fredag eftermiddag ned uden for Jerusalem uden at forårsage skade. Ifølge militæret og politiet slog raketten ned i et område med israelske bosættelser på Vestbredden syd for Jerusalem.

- Foreløbige oplysninger siger, at den slog ned i Gush Etzion, siger en polititalskvinde, i følge Ritzau.

Læs også:

Se også: Kraftig eksplosion rammer Tel Aviv

Fredag aften kostede et israelsk luftangreb på Gaza endnu fire militante palæstinensere livet. Det siger lægekilder i området, ifølge Ritzau.

Blandt de dræbte er en af de ledende kommandanter i den militære gren af Hamas, nemlig Ahmed Abu Jalal, siger kilderne.

Med de fire dræbte fredag aften er dødstallet oppe på i hvert fald 31. 28 af dem var palæstinensere, mens tre israelere har mistet livet.

270 mennesker er ifølge palæstinensiske kilder såret i Gaza, skriver Ritzau.

Fakta om Gazastriben

* Gazastriben er 41 kilometer lang og mellem seks og 12 kilometer bred. Arealmæssigt er den på størrelse med Langeland.

* Der bor 1,4 millioner mennesker i Gazastriben. I Gaza By bor der godt 400.000.

* Gazastriben danner sammen med Vestbredden Det Palæstinensiske Selvstyre.

* Gazastribens grænser blev fastlagt ved en våbenhvile aftale mellem Egypten og Israel efter den arabisk-israelske krig i 1948.

* Israel tog kontrol over Gazastriben efter seksdageskrigen i 1967.

* Efter 38 års besættelse trak Israel sig formelt ud af Gaza i 2005.

* Gazastriben er yderst fattig, og nødhjælp fra omverden er nødvendig, for at befolkningen kan overleve.

Kilder: BBC og al-Jazeera

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik