Hollande mødes med syrisk oppositionsleder

Lørdag danner Paris rammen om et møde mellem lederen af Syriens oppositionsgruppe og Frankrigs præsident

Præsidenten i Frankrig, François Hollande, skal lørdag mødes med lederen af den nye syriske oppositionsblok, Ahmed Moaz al-Khatib, i Paris.

Frankrig anerkendte som det første vestlige land i tirsdags Syriens Nationale Koalition for Opposition og Revolutionære Styrker som "en legitim" repræsentant for den syriske befolkning.

USA og Storbritannien har meldt ud, at de støtter gruppen, men at de ikke anerkender dem som eksilregering.

Udenrigsminister Laurent Fabius siger torsdag, at han vil rejse spørgsmålet om, hvorvidt våbenembargoen mod Syrien skal lempes, så den ikke omfatter våben til forsvarsbrug.

- Emnet vil blive taget op, fordi oppositionskoalitionen har bedt os om det, siger han og tilføjer:

- Det er noget, vi kun kan gøre sammen med europærerne.

Khatib appellerede i tirsdags til verdens ledere om at give gruppen økonomisk støtte og bevæbne dem med "specialiserede våben".

Syriens Nationale Koalition for Opposition og Revolutionære Styrker blev dannet i Qatar i søndags, som et forsøg på at samle den syriske opposition i kampen mod præsident Bashar al-Assad.

Mere end 39.000 mennesker er blevet dræbt, siden borgerkrigen i Syrien brød ud for 20 måneder siden.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
Tine Pars om nyt topjob: Tiden var inde
Flere SAR-eftersøgninger i 2016
Færøerne scorer kassen på boykot
Videnskabsfolk søsætter stor arktisk sejlads
Datomærkning giver hovedbrud
Snescooter brager ind i flere personer: En alvorligt kvæstet