1,5 millioner mangler mad på Haiti efter orkaner

De seneste måneders naturkatastrofer truer 1,5 millioner mennesker i Haiti, hvis der ikke kommer hjælp udefra

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

1,5 millioner mennesker i Haiti er i fare for at mangle mad, hvis der ikke kommer nødhjælp fra udlandet.

Det vurderer FN's fødevareprogram WFP i en ny rapport.

Det er en række naturkatastrofer inklusive orkanen Sandy, der hærgede det østlige USA, der har skabt store problemer i det caribiske land, og nu truer med at skabe mangel på mad for halvanden million mennesker.

WFP skriver, at Haitis økonomi er hårdt ramt, og at landbrugsproduktionen er beskadiget.

- I øjeblikket er en af vores største bekymringer områder i Haiti, der er isoleret efter orkanen Sandy, hvor kvinder og børn står i en vanskelig situation og trues af fejlernæring, siger Myrta Kaulaard, leder af WFP i Haiti.

- Det er meget vigtigt at hjælpe landmænd i Haiti, så de igen kan plante såsæd i december og igen til foråret, fortsætter hun.

WFP søger sammen med andre FN-organisationer og regeringen i Haiti om hjælp på godt 120 millioner kroner for at skaffe mad til nødlidende i Haiti.

WFP har siden orkanen Sandys hærgen for 14 dage siden fordelt mad til godt 20.000 mennesker.

Der er planen hurtigt at fordele mad til yderligere 100.000 mennesker for at forhindre fejlernæring.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik