Persondata politik

Søvndal: Flygtningeskæbner gør indtryk

Der er desperat stort hjælpebehov i Syrien, siger Villy Søvndal, der søndag mødtes med syriske flygtninge

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Det internationale samfund står over for en massiv humanitær opgave med at hjælpe de hundredtusinder af syriske flygtninge, når vinteren sætter ind.

Det siger udenrigsminister Villy Søvndal (SF), der søndag besøgte nogle af de flygtningeinitiativer, som Dansk Flygtningehjælp driver for syriske flygtninge.

Det var i Bekaadalen i det østlige Libanon, ikke langt fra grænsen til Syrien, hvor den danske delegation kørte rundt i sikrede biler, mens skuddene bragede løs i Syrien, mindre end en times kørsel derfra.

Søvndal mødte blandt andet en familie på 10 mennesker, der måtte flygte fra deres hjem i Syrien, og nu bor i et koldt lokale på 12 kvadratmeter.

- Det er klart, at det påvirker at møde disse skæbner. Det er koldt og de sidder hyllet ind i tæpper. Det er en hård skæbne. Det er vigtigt, at vi hjælper, siger den danske minister.

Foruden hjælpen til flygtningene står omverdenen også over for en enorm humanitær opgave inde i Syrien.

- Det er et land, hvor en stor del af infrastrukturen er brudt sammen, hvor krigshandlingerne gør, at nødhjælpen ikke kan bevæge sig overalt, et land hvor store dele af energiforsyningen er brudt sammen og store dele af sundhedssystemet i mange områder ikke fungerer, blandt andet fordi det i flere områder er bombarderet.

- Det helt afgørende er at få bragt krigshandlingerne til ophør, men det er ikke så nemt at lave en let formel for det.

Villy Søvndal tilføjer, at både Danmark og EU gør en indsats på flere områder, blandt andet med en opfordring til den syriske opposition om at samle sig. Det skete søndag på et møde i Doha, og det skaber nye forhåbninger.

- Oppositionen skal være så bred og inkluderende, at folk har tillid til, at man trygt kan overlade en fremtid efter Assad til den. Men det forudsætter, at den inkluderer alle de religiøse og etniske grupperinger, siger Søvndal.

Hans besøg i Libanon fandt sted samme dag, som Dansk Flygtningehjælp herhjemme samlede 12,5 millioner kroner ind til de syriske flygtninge i nabolandene - et resultat, udenrigsministeren betegner som flot.

Villy Søvndal fortsætter mandag sit besøg i Libanon, hvor han blandt andet mødes med Libanons premierminister og udenrigsminister for at drøfte situationen i Syrien og de mulige konsekvenser, det kan have for det mindre naboland.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Jakob Hansen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik