Tre dræbt og 20 såret af granater i Gaza

Granater fra israelske kampvogne har kostet tre palæstinensere livet i Gazastriben og såret omkring 20 andre.

Tre palæstinensere meldes dræbt og over 20 andre såret, efter at israelske kampvogne lørdag åbnede ild i Gazastriben.

Det bekræfter en talsmand for sundhedsministeriet i den palæstinensiske enklave, der ledes af Hamas-bevægelsen.

Antallet af dræbte og sårede er det højeste ved et enkelt angreb i Gaza i løbet af de seneste måneder.

Ambulancer og private køretøjer hastede af sted mod Gazas hospitaler for at få de sårede under behandling.

Det er ikke umiddelbart klart, om der er tale om civile eller militante palæstinensere.

Flere af ofrene meldes alvorligt såret som følge af bombardementet.

Også nær Khan Younis i det sydlige Gaza meldes der om fem sårede ved et andet israelsk bombardement, siger lægekilder.

De israelske angreb var en reaktion på, at en israelsk militærjeep tidligere på dagen blev ramt af en raket, som militante palæstinensere affyrede ved grænsen mellem Israel og Gaza.

Israels hær siger, at fire soldater blev såret i raketangrebet.

- Som reaktion har hæren rettet angreb mod flere steder i Gazastriben, lyder det i en meddelelse fra hæren.

Den væbnede gren af Folkefronten til Palæstinas Befrielse (PFLP) har taget skylden for angrebet.

Unavngivne militærkilder siger til nyhedsbureauet AFP, at to af de israelske soldater blev alvorligt såret ved angrebet, mens hærens radio rapporterede, at jeepen blev sprængt i luften ved angrebet.

Urolighederne kommer på et tidspunkt, hvor situationen er spændt ved grænsen mellem Israel og Gaza.

Militante palæstinensere affyrer hyppigt raketter mod Israel, som til gengæld har rettet flere luftangreb mod de formodede gerningsmænd i Gaza.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen

Velkommen. Vi er rigtig glade for dit besøg!

Men vi er knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer.

Vores annoncer gør det muligt for os at tilbyde en stor del af vores indhold – helt gratis.
Hvis du tillader annoncer på ekstrabladet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

Er du EKSTRA-abonnent?

Oplever du problemer? Kontakt webmaster@eb.dk

Når du besøger ekstrabladet.dk tjekker vi, om du blokerer annoncer. Sådan gør vi.