Persondata politik

8000 syrere flygter til Tyrkiet på 24 timer

Flygtningestrømmen fra Syrien til Tyrkiet nåede op på flere end 8000 mennesker inden for de seneste 24 timer

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Omkring 8000 mennesker på flugt fra voldshandlinger i Syrien er flygtet over grænsen til Tyrkiet i løbet af de seneste 24 timer, oplyser en embedsmand i det tyrkiske udenrigsministerium fredag.

Det samlede antal syriske flygtninge i Tyrkiet er nu nået op på flere 120.000, tilføjer embedsmanden, der ønsker at være anonym.

- Vi har bragt 5000 syrere til en lejr i byen Akcakale i nærheden af grænsen til Syrien, og de øvrige er rykket ind hos deres slægtninge i Tyrkiet, siger han.

26 officerer, heriblandt to generaler, er deserteret fra den syriske regeringshær til Tyrkiet i nattens løb for at slutte sig til oprørshæren, oplyser det statslige tyrkiske nyhedsbureau, Anatolia.

Officererne, der omfatter 11 oberster, to oberstløjtnanter, to majorer, fire kaptajner og fem løjtnanter, krydsede grænsen ind i den tyrkiske provins Hatay med deres familier og flere menige, så det samlede antal kom op på 71, skriver nyhedsbureauet.

De er blevet indlogeret i Apaydin-lejren, der også ligger i nærheden af den syriske grænse.

De tyrkiske myndigheder afviser at oplyse, hvor mange syriske desertører med officersrang, der for øjeblikket befinder sig på tyrkisk jord, fordi nogen af dem er på vej tilbage for at slutte sig til de aktive oprørskrigere i det konflikthærgede land.

Den tyrkiske regering siger, at over 110.000 syriske flygtninge opholder sig i forskellige lejre langs dets flygtige grænse sammen med syriske oppositionspolitikere og militærledere i eksil, mens mange flere bor i lejligheder og på hoteller i hele landet.

Det står ikke klart, hvor mange militære desertører, der var blandt de omkring 8000 mennesker, der krydsede grænsen natten til fredag.

Det er det største antal afhoppede højtstående soldater fra præsident Bashar al-Assads regeringsstyrker i flere måneder.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peder Nederland Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik