Ny FN-mægler: Krigen i Syrien skal stoppes

FN's fredsmægler for Syrien, Lakhdar Brahimi, siger at borgerkrigen i Syrien skal stoppes

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

Det er ikke længere et spørgsmål om at "forhindre en borgerkrig" i Syrien, men et spørgsmål om at "stoppe borgerkrigen".

Det siger FN's nye fredsmægler for Syrien, Lakhdar Brahimi, der i weekenden blev udpeget af FN's generalsekretær, Ban Ki-moon.

Udtalelsen kommer sideløbende med, at den militære konflikt mellem oprørere og præsident Bashar al-Assads regeringshær optrappes.

- En borgerkrig er den mest grusomme form for konflikt. Naboer dræber hinanden eller måske brødre dræber brødre, siger Brahimi i et interview på den franske tv-station France 24.

- Nogle siger, at en borgerkrig skal forhindres. Jeg mener, borgerkrigen har stået på i nogen tid, og at den skal stoppes. Men det bliver ikke let, føjer topdiplomaten fra Algeriet til.

Han understreger, at "ændringer i Syrien er uundgåelig" og tilføjer, at ændringerne skal være "omfattende".

Udtalelsen kommer kun timer før, FN's observatørmission slutter ved midnat natten til mandag.

FN's Sikkerhedsråd besluttede torsdag at afslutte missionen, fordi de stridende parter ikke opfyldte aftalte betingelser for missionen. 300 observatører har fulgt udviklingen i landet siden foråret.

På slagmarken fortsatte kampene i storbyen Aleppo med kampe flere steder i byen. Den syriske hær nedkastede flyveblade med opfordringer til, at lokalbefolkningen ikke hjalp til med at skjule oprørere.

Desuden var der en advarsel til medlemmer af Den Frie Syriske Hær om at overgive sig. Blandt løbesedlerne var der en form for pas, som oprørere, der vil opgive kampen, kan anvende og henvende sig til kontrolposter rundt om i Aleppo.

På løbesedlerne loves de oprørere, der giver op, at de vil blive godt behandlet og genforenet med deres familier.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik