Syrens hær bomber løs i Aleppo og Damaskus

Syriens angriber oprørere i Aleppo med kampfly og helikoptere og kæmper fra gade til gade i Damaskus

Syriske bombefly og kamphelikoptere angriber væbnede oprøreres stillinger i Aleppo fredag aften, og der er kampe på gadeplan adskillige steder i hovedstaden Damaskus.

Det siger aktivister i de to byer.

Mindst 72 mennesker meldes dræbt i løbet af fredagen under kampe over det meste af landet, siger Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder. En menneskeretsgruppe med base i London.

De syriske fly angriber oprørernes stillinger ved lufthavnen i Aleppo og i nærheden af den internationale lufthavn i Damaskus.

Syriens statslige tv rapporterer, at hæren har tvunget oprørere væk fra stillinger ved lufthavnen i Aleppo, og at det samme er ved at ske i omkring lufthavnen i Damaskus, men det er ikke bekræftet af oprørerne.

Aktivister i begge byer fortæller, at redningsmandskab hele tiden kører sårede til byernes hospitaler, og at læger har svært ved at nå at behandle de mange patienter.

En talsmand for oprørerne, der ikke vil have sit navn frem, siger til tv-stationen al-Jazeera, at der er hårde gadekampe i sydlige forstæder til Damaskus. Regeringshæren angriber med artilleri og granater, siger aktivister.

Der er også rapporter om hårde kampe i byerne Daraa og i den østlige provins Deir Ezzor, ligesom kampe i byen Homs igen er blusset op.

Oppositionskilder fortæller, at 65 lig er fundet i på en affaldsplads i en landsby tæt ved Damaskus. Ligene bærer tegn på, at ofrene er blevet bagbundet og skudt ned på nært hold, inden gerningsmændene har samlet dem i en bunke og sat ild til.

Aktivister siger, at væbnede grupper, der er loyale over for præsident Bashar al-Assad, står bag drabene.

Oplysninger om dræbte og sårede kan ikke af- eller bekræftes af uafhængige kilder, da det syriske styre ikke tillader udenlandske observatører eller journalister at komme i nærheden af kampzonerne.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
Forfatter om Lars-Emil: Han kunne blive ved med at snakke
Pukkelhvalens unge hvisker, når den taler med mor
Jakob Larsen: Det var tyveri
Trump er historisk upopulær hos amerikanerne
Lars Løkke på erhvervsfremstød i Kina
Klar opbakning til Kim som Siumut-formand
sermitsiaq.ag