Kristne mejet ned i Nigeria: 19 er dræbt

Væbnede mænd i Nigeria har åbnet ild mod kirke i Nigeria. Mindst 19 mennesker meldes dræbt

En gudstjeneste i en kirke i det centrale Nigeria er blevet afbrudt med blodige midler.

Lokale medier og embedsmænd i Okene-området i delstaten Kogi siger, at mindst 19 mennesker i kirken er blevet dræbt af væbnede mænd, som mejede dem ned.

Flere andre er såret.

- Det skete under gudstjenesten. Væbnede mænd kom ind i kirken og begyndte at skyde, før de forlod stedet igen.

- Vi ved ikke noget om deres motiv, siger Simon Ile, talsperson for politiet i Kogi.

Blandt de 19 dræbte er præsten i kirken Deeper Life Bible Church.

Endnu har ingen gruppe taget skylden for massakren på de kristne, der mange gange tidligere er blevet udsat for bombeattentater og nedskydninger i Nigeria.

De ekstreme muslimer i gruppen Boko Haram har taget skylden for mange andre angreb på kirker i det nordlige og centrale Nigeria i de seneste måneder.

Gruppen har tidligere også angrebet muslimske ledere og en række andre mål, herunder en FN-bygning i hovedstaden Abuja.

Boko Haram, der kæmper for at oprette en islamisk stat med sharialovgivning i Nigeria, har senest taget skylden for et attentat, der i søndags dræbte seks sikkerhedsfolk i Damaturu i det nordlige Nigeria.

Ifølge Human Rights Watch (HRW) er op mod 1000 mennesker blevet dræbt i angreb fra gruppen siden 2009.

Omkring halvdelen af de godt 150 millioner nigerianere er kristne, mens den anden halvdel er muslimer.

Seneste Ekstra Bladet job

Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk