Gå til artikel om 1 sek Gå til artikel
Gå til artikel

Dødstal stiger: 153 dræbt i iranske skælv

Der er udbrudt panik i Iran efter voldsomme jordskælv. Mindst 153 mennesker er omkommet og 700 er kvæstet

Jordskælv i det nordvestlige Iran har lørdag kostet mindst 153 mennesker livet, mens mere end 700 er kvæstet. Det oplyser landets indenrigsminister ifølge flere nyhedsbureauer.

Det første jordskælv målte 6,4 på richterskalaen og havde sit epicenter 60 kilometer nordøst for storbyen Tabriz, som har 1,5 millioner indbyggere.

- De (kvæstede og døde, red.) er blevet transporteret til Tabriz og Ardebil, siger Gholamreza Masoumi, som er leder af Irans nødhjælpstjeneste, til det iranske nyhedsbureau Isna.

Efterfølgende oplevede indbyggerne adskillige efterskælv.

- Jordskælvet har udløst stor panik blandt folk, siger en indbygger i Tabriz til BBC.

- Alle er løbet ud i gaderne, og sirenerne fra ambulancer kan høres alle steder, siger indbyggeren.

Et andet skælv rystede også den nordvestlige del af landet. Det målte 6,3 på richterskalaen.

Flere steder har skælvene ødelagt kommunikationsudstyr, hvilket har besværet redningsarbejdet, som dog forsætter efter mørkets frembrud.

Selvom jordskælvene ramte nær to større byer, lyder det ifølge BBC fra flere kilder, at det først og fremmest er gået hårdt ud over små byer i området.

- 60 byer er blevet meget hårdt ramt og har brug for hjælp, siger Abbas Fallah, som er lovgiver i den hårdt ramte by Ahar.

Embedslægen i Ahar, Mohammad Zargari, siger, at 20 mennesker i hans område indtil videre er bekræftet døde, men det er ifølge ham anslået, at tallet vil stige til 40.

I byen Varazqan, som også er meget hårdt ramt af jordskælvene, har omkring 30 mennesker mistet livet.

Iran bliver med jævne mellemrum ramt af jordskælv og under et jordskælv i 2003 i byen Bam i det sydlige Iran mistede 31.000 livet. Skælvet blev målt til 6,3 på richterskalaen.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
Strømmen gik: Frygtede kulden
Orkan i Qaanaaq: - Helt vanvittigt
Sigtelse: Narkohandlere brugte Facebook som markedsplads
Demokraterne Ungdom klar til at kæmpe mod socialisterne
Guldplade til to populære bands
Lugter din kollega af sprut?
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen