USA forbereder nye sanktioner mod Syrien

Selv om USA ikke blander sig direkte i krisen i Syrien, så lægger amerikanerne nu et større pres på regimet

USA planlægger nye sanktioner mod Syriens præsident Bashar al-Assads regime og dets støtter for at lægge et yderligere pres på Damaskus, oplyser en højtstående amerikansk embedsmand fredag.

Nyheden om de overhængende nye sanktioner kommer dagen før, at USA's udenrigsminister, Hillary Clinton, skal til Istanbul i Tyrkiet.

Her skal hun at drøfte den syriske krise og det amerikanske fokus i konflikten. Det går på at støtte oppositionen, der vil afsætte Assad, som er nær allieret med både Iran og Rusland.

USA har set sig tvunget til at vælge en strategi, der ligger uden for FN's Sikkerhedsråd, fordi Kina og Rusland gentagne gange har nedlagt veto mod de resolutioner, der var støttet af vestlige magter og rettet mod Syriens styre.

- En af de væsentligste midler til pression er økonomiske sanktioner, hvilket i løbet af de kommende dage, eller i løbet af meget kort tid, vil stramme yderligere til med flere sanktioner mod både Syrien og dem, der støtter den syriske regerings undertrykkelse af dets eget folk, siger den amerikanske embedsmand.

Embedsmanden siger, at planen med de ny foranstaltninger er at ramme både Assads regering og mulige iranske enheder, som USA beskylder for at hjælpe og støtte præsidenten i hans forsøg på at bevare magten.

Drøftelserne i Tyrkiet ventes at komme til at handle om støtte til den syriske opposition, humanitær støtte og en overgangsplan i tilfælde af præsident Assads afgang, siger embedsmanden.

Ud over de nye sanktioner ventes Clinton at meddele lørdag i Istanbul, at USA vil yde ekstra 5,5 millioner dollar i humanitær hjælp til de mennesker, der flygter fra konflikten i Syrien, siger en anden amerikansk embedsmand.

Seneste Ekstra Bladet job

Seneste Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk