Persondata politik

Nødhjælp på vej til Syrien

Fordrevne skal genhuses og mere nødhjælp uddeles i Syrien med hjælp fra Dansk Flygtningehjælp

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Dansk Flygtningehjælp udvider sit hjælpearbejde i Syrien med omkring seks millioner kroner. Pengene, som kommer fra FN, EU og Danida, skal give fordrevne i hovedstaden Damaskus og Deraa i den sydlige del af landet nødhjælp og husly.

- En af de vigtigste udfordringer lige nu er at skaffe nødhjælp og tag over hovedet til de mange fordrevne, og med de nye donormidler kan vi udvide arbejdet med at løse den opgave, siger leder af Dansk Flygtningehjælps internationale afdeling Ann Mary Olsen.

Dansk Flygtningehjælp skal assistere i arbejdet med at gøre skolebygninger klar til at modtage de fordrevne og samtidig fortsætte med at distribuere nødhjælp, der snart har nået 50.000 mennesker.

- Vi har uddelt nødhjælp i form af hygiejnepakker, der er vitale for mennesker på flugt, og nu forbereder vi uddeling af tæpper, madrasser og køkkenredskaber, siger Ann Mary Olsen.

Samtidig skal Dansk Flygtningehjælp assistere i arbejdet med at udbedre og omdanne lokale skoler, så de kan modtage flere fordrevne - indtil videre har 12.000 mennesker søgt tilflugt i skoler alene i Damaskus.

Dansk Flygtningehjælp arbejder i fire områder af Damaskus og Deraa og har også operationer i byen Homs, hvor arbejdet fokuserer på at hjælpe irakiske flygtninge, der udgør en sårbar gruppe i den nuværende situation.

Hjælpen ydes i samarbejde med Syrisk Arabisk Røde Halvmåne, UNHCR, Unicef, FN’s humanitære fond ERF, EU's humanitære kontor ECHO og Danida.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik