23-årig mor stenes til døde

En mor til en seks måneder gammel baby er dømt for utroskab i Sudan. Nu skal hun stenes til døde

  • Præsident Omar Hassan al-Bashir meddelte sidste måned, at Sudan nu skal være 100 pct. islamistisk. Det er et år siden, at Sudan og Sydsudan blev splittet i to. (FOTO: AP)
Præsident Omar Hassan al-Bashir meddelte sidste måned, at Sudan nu skal være 100 pct. islamistisk. Det er et år siden, at Sudan og Sydsudan blev splittet i to. (FOTO: AP)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

Hvis der ikke kommer en benådning, bliver hun stenet ihjel. Det er situationen for en 23-årig sudanesisk mor, skriver Sky News.

Laila Ibrahim Issa Jamool blev dømt for utroskab den 10. juli ved en domstol i hovedstaden Khartoum. Nu sidder hun lænket til sit seks måneder gamle spædbarn i fængslet, fortæller aktivister.

Det er hendes mand, som har anklaget Jamool for utroskab også kaldet Zina, hvilket har været ulovligt siden 1991. Efter Sydsudan stemte sig fri af det muslimske Sudan har præsident Omar Hassan al-Bashir arbejdet for at skabe en islamisk stat. Sidste måned meddelte han, at landet skulle regeres efter et '100 prices' islamisk regelsæt, og sagen med Laila Jamool er anden gang, at der er blevet idømt dødsstraf for utroskab.

Læs også:

Se også: Ugift par blev stenet ihjel i Mali

Sagen bliver fulgt intest af kvinderettighedsgruppe Strategic Initiative for Women in the Horn of Africa (SIHA) De har appelleret skyldsspørgsmålet og strafudmålingen.

- Vi har fået besked på, at det vil tage mindst halvanden måned at få svar på appellen. I al den tid vil fru Jamool sidde lænket til sit seks måneder gamle barn i Omdurman-kvindefængslet, skriver SIHA i en erklæring.

Piskning er almindelig straf
Amnesty International rejser ligeledes kritik over dommen, som de ikke mener følger sudanesisk straffelov.

- Hun blev dømt til stening ved en uretfærdig retssag, hvor hun ikke havde en advokat og kun blev dømt på baggrund af hendes egen tilståelse, sagde Amnesty i en erklæring.

Piskning er en almindelig straf i Sudan ved fuldskab og utroskab, men en steningsdom er sjælden.

Ifølge Sky News var det ikke muligt at få en kommentar fra Sudans justitsministerium.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik