Persondata politik

Khader frygter blodig borgerkrig i Syrien

De voldsomme kampe mellem Syriens hær og oprørsstyrker er forstadiet til blodig borgerkrig, mener Naser Khader

1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Der venter syrerne en meget blodig borgerkrig, som kan udarte i etnisk udrensning mellem Syriens regerende mindretal af alawitter og befolkningens flertal af sunnimuslimer.

Det vurderer Naser Khader, som er mellemøstanalytiker ved tænketanken Hudson Institute i Washington. Det forhenværende folketingsmedlem er vokset op i Syrien og har kontakt med flere kilder i landet.

Læs også:

Se også: Angreb på Syrien: De to muligheder

- Syrerne er i et forstadie til en meget blodig borgerkrig, hvor forskellige etniske grupper slår andre etniske grupper ihjel, siger Naser Khader.

Syriske regeringsstyrker stormede lørdag Damaskus-forstaden Shaba, nu da kampene har bidt sig fast i hovedstaden.

Onsdag sprængtes her en bombe under et møde i den nationale krisestab, så fire af præsident Bashar al-Assads nærmeste medarbejdere, heriblandt forsvarsministeren og Assads svoger, omkom.

Uvist hvem der stod bag bombe
Det er usikkert, hvem der stod bag til trods for, at Syriens Frie Hær hævder at have udført angrebet.

- En teori går på, at de, der blev slået ihjel, var i færd med at kuppe Assad. Derfor står regimet bag, siger Naser Khader.

Læs også:

Se også: Kina afviser at gribe ind i Syrien: Det er vestens skyld

- Den anden teori er, at det lykkedes oprørerne at infiltrere Assads livvagter, så man slog både forsvars-, viceforsvars- og indenrigsministrene ihjel, fortsætter han.

Det forlyder, at Assad er flygtet til den alawitiske højborg Latakia ved kysten, hvor han tog sin ny forsvarsminister i ed torsdag. Skønt kampene kommer stadig tættere på Assad, kan det vare måneder, før han er færdig som præsident, påpeger Khader.

- De værste kampe foregår i forstæderne til Damaskus med fem-seks millioner indbyggere. I visse bydele har oprørerne overtaget kontrollen, siger Naser Khader.

Han mener, at USA og andre vestlige lande har overdrevet det syriske forsvars styrke for at undgå en militær aktion.

- Det internationale samfund har helt bevidst og kynisk talt det syriske forsvar op. Siden 1973 har israelerne gjort, hvad der passer dem i det syriske luftrum, uden at Assad-regimet har rørt en finger, siger Naser Kader.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik