Annan: Verden må samles om Syrien-løsning

Der skal beslutsom handling til fra det internationale samfund, siger Kofi Annan efter en blodig dag i Syrien

  • Kofi Annan (tv.) opfordrer til at verden står sammen om en løsning på uhyrlighederne i Syrien. (Foto: Mikhael Klimentyev/AP)
Kofi Annan (tv.) opfordrer til at verden står sammen om en løsning på uhyrlighederne i Syrien. (Foto: Mikhael Klimentyev/AP)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

Blodsudgydelserne i Syrien kostede knap hundrede mennesker livet onsdag, heriblandt 16 dræbt i hovedstaden Damaskus.

Det oplyser Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder, der følger situationen i landet tæt.

I alt er 97 dræbt rundt om i Syrien, og af dem er 46 civile, mens 43 er regeringssoldater, og otte er væbnede oprørere.

Den internationale Syrien-udsending, Kofi Annan, fordømmer onsdagens uroligheder i Syrien og siger, at det understreger behovet for handling fra verdenssamfundets side for at dæmme op for volden og bane vej for en politisk omstilling.

- Den Fælles Særudsending fordømmer alle blodsudgydelser, al vold i alle dets former, og mener, at dagens voldsudgydelser kun understreger, at det haster med beslutsom handling fra Sikkerhedsrådet, lyder det i en udtalelse fra Annan.

En selvmordsbombemand dræbte onsdag tre af den syriske præsident Bashar al-Assads militære topfolk under et møde i et af sikkerhedstjenesternes hovedkvarterer i Damaskus.

Det er det hidtil mest alvorlige angreb mod Assads øverste militære kommando i løbet af de 16 måneder, oprøret mod den syriske præsident har raset.

USA's præsident, Barack Obama, drøftede onsdag situationen i Syrien over telefonen med sin russiske kollega, Vladimir Putin.

Men det lykkedes ikke de to ledere at nå til enighed om, hvordan det internationale samfund kan hjælpe til med at stoppe den blodige konflikt.

Der er fortsat forskelligt syn på, hvilke 'praktiske skridt' man skal tage for at finde en løsning, siger en talsmand for Kreml ifølge flere russiske nyhedsbureauer.

Det Hvide Hus siger, at Obama og Putin var enige om at arbejde sammen om at finde en løsning på den forværrede krise, skriver nyhedsbureauet AFP.

- De noterede sig de forskelligheder, vores regeringer har haft angående Syrien, men enedes om, at deres stabe fortsat skal arbejde frem mod en løsning, lyder det i en udtalelse fra Det Hvide Hus.

FN's Sikkerhedsråd skulle onsdag have stemt om en FN-resolution, som i yderste konsekvens kan give mulighed for militær indgriben, men Kofi Annan har bedt om at få afstemningen udsat.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik