Afghanistan og USA enige om fremtiden

Efter flere måneders forhandlinger har USA og Afghanistan lavet en plan for samarbejdet efter 2014

USA og Afghanistan er efter lange forhandlinger blevet enige om en plan for det videre samarbejde, når de sidste soldater bliver trukket hjem fra Afghanistan.

Aftalen mangler nu blot at blive underskrevet af de to landes præsident, lyder det i en pressemeddelelse fra præsident Hamid Karzais kontor.

Håbet er, at aftalen bliver underskrevet inden Nato-topmødet i Chicago i næste måned.

Detaljerne er stadig ikke kendt. Afghanistan har dog allerede fået indfriet to af de krav, som blev stillet, før landet ville underskrive aftalen:

Fuld kontrol over det amerikansk-styrede Begram-fængsel uden for Kabul og afghansk ledelse af de omstridte natlige angreb mod Taliban.

Aftalen indeholder ingen bestemmelser om, hvilken status de amerikanske soldater, som bliver i Afghanistan efter 2014, skal have. Det skal diskuteres efter, at aftalen er blevet underskrevet.

Der har på det seneste for alvor været knas i forholdet mellem USA og Afghanistan.

På billeder, som onsdag blev offentliggjort i det amerikanske medie Los Angeles Times, poserer soldater på fotografier med ligdele af afghanske selvmordsbombere.

Billederne stammer ifølge avisens oplysninger fra februar 2010.

Sagen er den fjerde skandale inden for blot fire måneder, som rammer USA's styrker i Afghanistan.

Tidligere er det kommet frem, at amerikanske soldater har dræbt civile, tisset på ligene af døde talibanere og brændt eksemplarer af Koranen.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
Isbjørn nusser slædehund
Mikrofonen i din mobiltelefon kan bruges til at aflytte dig
Hammond: Jeg forventer markante forbedringer
Dortmund står på spring til Champions League-målrekord
Flere torsk til EU
Dansk hold tager boost med fra åbningssejr ved EM
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Pernille Holbøll
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen