Var på WC da jagerfly ramte huset

Colby Smith spillede Guitar Hero på fjernsynet i sit soveværelse i sekunderne inden, et F/A-18 jagerfly bragede ind i hans hus. Heldigvis var han gået ud på badeværelset

Beboerne blev sendt ud af området, blandt andet fordi flybrandstoffer er giftigt. (Foto: Preston Gannaway/AP).
Beboerne blev sendt ud af området, blandt andet fordi flybrandstoffer er giftigt. (Foto: Preston Gannaway/AP).

Amerikaneren Colby Smith var det, man kalder svineheldig, da et F/A-18D jagerfly i fredags styrtede ned i hans bolig i Virginia.

I øjeblikkene før, det 17 meter lange jagerfly ramte huset i en ildkugle, sad den unge mand og spillede computerspillet 'Guitar Hero' på sin tv-konsol.

Læs også:

112 - 7. apr. 2012 - kl. 16:06 Derfor styrtede jagerfly ned

Heldigvis besluttede han sig for at gå ud på badeværelset og putte sine kontaktlinser i.

Sprang ned ad trappen
- Jeg satte mine kontaktlinser på vasken, og pludseligt begyndte hele huset at ryste, siger han til ABC News.

- Jeg kiggede rundt om hjørnet og ind på mit soveværelse. Vinduet var rødt og orange, og jeg kunne høre den her knitrende lyd. Pow!, Pow!, Pow!'

Læs også:

112 - 6. apr. 2012 - kl. 20:29 Øjenvidner: Som en kæmpe ildkugle

Strømmen var gået, da Colby Smith stormede ned ad trapperne 'fem trin ad gangen'.

Bar pilot i sikkerhed
Da han kom ud af huset, så han den ene pilot, der stadig sad i sit pilotsæde. Hans faldskærm hang fast på et hus og hans ansigt var blodigt.

- Undskyld, at jeg har ødelagt jeres hus, sagde piloten som det første til Colby Smith.

Læs også:

Se også: Pilot: Undskyld jeg ramte jeres bygning

Sammen med en nabo bar de piloten ud på vejen og lagde ham ned, mens tyk sort røg pumpede op fra ulykkesstedet.

Mange hjemløse
Ingen mennesker mistede livet ved ulykken, der har gjort mange hjemløse.

Læs også:

Se også: F18-jet styrtede ned i deres hjem - nu får de 100 millioner

Colby Smith og hans søster har siden, flyet styrtede ned, boet på hotel. Ifølge en tråd på reddit.com får de omkring 700 kroner om dagen af forsvaret.

Ifølge military.com er de første godgørelser begyndt at blive udbetalt i bunker af mindst 14.000 kroner per lejer. Omkring et dusin lejligheder blev smadret.

1 af 5 Colby Smith giver Joanie Coleman en krammer på parkeringspladsen foran de bygninger, hvor jagerflyet styrtede ned. (Foto: Todd Spencer/AP)
2 af 5 Den ene pilot sad stadig i sit sæde, da Colby Smith fandt ham. (Foto: Todd Spencer/AP)
3 af 5 Omkring et dusin lejligheder er totalt smadrede efter styrtet. (Foto: Hugh Lessig/AP)
4 af 5 Colby Smith var få meter fra at miste livet, da jagerflyet styrtede ned i hans hus. (Foto: Ross Taylor/AP, Youtube, Honorable German/Flickr-Creative Commons)
5 af 5 Beboerne blev sendt ud af området, blandt andet fordi flybrandstoffer er giftigt. (Foto: Preston Gannaway/AP).
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen