Krig & katastrofer

Amerikansk soldat dræbte 16 i Afghanistan

Amerikansk soldat er anholdt, efter at han tidligt søndag dræbte 16 civile afghanere - angiveligt uden grund.

  • En man sidder bag på en lastbil med flere lig af mænd og børn. (Foto: Allauddin Khan/AP)
En man sidder bag på en lastbil med flere lig af mænd og børn. (Foto: Allauddin Khan/AP)
1/3
Næste »

Mindst 16 mennesker blev dræbt, da en amerikansk soldat søndag forlod sin base i Afghanistan, gik amok og åbnede ild mod dem i deres hjem, oplyser lokale kilder og det amerikanske militær.

En reporter fra det franske nyhedsbureau AFP siger, at han i tre huse så 16 dræbte - deriblandt af kvinder og børn.

- I et hus så jeg 10 mennesker, deriblandt kvinder og børn, siger han og tilføjer:

- Mindst to var børn på to og tre år.

Læs også:

Se også: Amerikansk soldat dræber civile afghanere

Afghanske embedsmænd siger, at 'ni børn, tre kvinder og tre mænd er dræbt'. De tilføjer, at den afghanske præsident, Hamid Karzai, er 'meget vred.'

Forkullede lig
Den amerikanske soldat blev anholdt af amerikansk militær efter skyderiet.

Nyhedsbureauet Reuters har talt med vidner, der siger, at de så en gruppe amerikanske soldater, der brød ind i private hjem og skød omkring sig. En afghansk minister oplyser dog, at det var en enlig soldat, der stod bag det blodige angreb.

Drabene, der skete meget tidligt søndag morgen i to landsbyer i Panjwayi distriktet i Kandahar, forværrer forholdet mellem USA og Afghanistan, som i forvejen er belastet på flere områder.

En afghansk far, der mistede sine børn, beskylder amerikanske soldater for at have sat ild til de dræbtes lig eller hændt brandbar væske ud over dem. Fotos fra Associated Press viser mindst et forkullet barnelig.

Intet motiv
USA's ambassade advarede om mulige gengældelsesaktioner, og i Washington udsendte beklagelser og kondolencer.

Den amerikanske general John Allen, som har kommandoen over Natos og USA's styrker i Afghanistan, tog kontakt til den afghanske præsident om skyderiet.

Skyderiet kommer i kølvandet på en række episoder, hvor afghanske soldater har skudt mod amerikanske soldater og dræbt seks, efter at flere eksemplarer af koranen blev brændt på en amerikansk militærbase.

Ingen ved tilsyneladende, hvad der har motiveret disse afbrændinger, der har ført til store protester mod de amerikanske soldaters tilstedeværelse i landet og tvunget USA's præsident, Barack Obama, til at undskylde.

Omkring 40 personer har mistet livet rundt omkring i Afghanistan som følge af protester og uroligheder i kølvandet på koranafbrændingen.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
Derfor blev Henrik Leth fyret
Filmen 'Inuk' vises i Italien
D vil fortsat ikke udpege medlem til forfatningskommission
Kræver handling for oprindelige folks rettigheder
Grønlandsbanken låner flere penge ud
For et år siden tog vi en dukkert...
sermitsiaq.ag