Al-Qaeda: Angreb på USAs konsulat var hævn

Det var ikke den omstridte Muhammed-film, der lå bag angrebet på USA's konsulat i Libyen, men en planlagt hævn

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

Angrebet på det amerikansk konsulat i Benghazi i Libyen og drabet på den amerikanske ambassadør var en hævnaktion for, at USA har dræbt al-Qaedas næstkommanderende, meddeler terrornetværkets arabiske afdeling ifølge overvågningsgruppen Site.

- Drabet på sheik Abu Yahya al-Libi har bare øget entusiasmen og beslutsomheden hos sønnerne af den libyske frihedshelt Omar al-Mokhtar for at hævne sig på dem, der angriber vores profet, siger al-Qaeda på Den Arabiske Halvø ifølge amerikansk baserede Site.

Den amerikanske film om Muhammed var således ikke årsagen til angrebet, men et påskud for at gennemføre det planlagte hævnangreb på 11-års-dagen for terrorangrebet mod USA 11. september 2001.

Al-Qaeda i Yemen opfordrer verdens muslimer til at angribe amerikanske diplomater og ambassader som reaktion på den omstridte islamkritiske film om profeten Muhammed.

- Alle, der kommer tæt på amerikanske ambassadører eller udsendinge bør følge det eksempel, som Omar al-Mokhtar satte ved at dræbe den amerikanske ambassadør, siger al-Qaeda på Den Arabiske Halvø (AQAP) på en islamistisk hjemmeside.

AQAP anses for øjeblikket for at være den mest aktive og farligste gren af al-Qaeda. Den består af militante fra navnlig Yemen og Saudi-Anen.

Lederen af Libyens nationalforsamling, Mohammed al-Megaryef, der talte tidligere lørdag, sagde, at udenlandske elementer kan være involveret i det dødbringende angreb på konsulatet i kystbyen Benghazi.

- Der er mange ikke-libyske elementer på libysk jord, og de planlægger at følge og udføre deres egen dagsorden på vores territorium, siger Megaryef i et interview med nyhedsbureauet AFP.

USA's ambassadør, Chris Stevens, og tre andre amerikanere blev dræbt tirsdag, da mistænkte militante islamister beskød konsulatet i den østligt beliggende libyske by med granater, der satte bygningen i brand.

/ritzau/AFP

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik