Persondata politik

Oprørere dødsdømmer snigskytte ved grav

Oprørssoldat fortæller ifølge Reuters, hvordan han var med til at henrette en soldat fra Assads hær. Retssagen fandt sted ved den åbne grav

  • Dette billede fra en amatørvideo viser angiveligt røg over storbyen Aleppo i det nordlige Syrien efter kampe i går. (Foto: AP)
« Forrige
Dette billede fra en amatørvideo viser angiveligt røg over storbyen Aleppo i det nordlige Syrien efter kampe i går. (Foto: AP)
1 af 3
Næste »

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

ADVARSEL: Voldsomme billeder af henrettelse i Syrien i klippet over artiklen

----------------------------------------

Syriske oprørere har tilfangetaget og henrettet en snigskytte fra regeringshæren i byen Azaz i det nordlige Syrien. Det skriver nyhedsbureauet Reuters, der har talt med en oprører, der var til stede under henrettelsen.

Soldaten blev skudt efter en improviseret retssag ved en åben grav, hvor han efterfølgende blev begravet.

Læs også: FN: Mere end 276.000 syrere er flygtet

Snigskytten blev ifølge Reuters, taget til fange efter han i flere dage havde skudt og dræbt et stort antal oprørere og civile fra en position i en høj minaret på den lokale moske.

- Vi tog ham direkte til hans grav og efter at have hørt udsagn fra forskellige vidner, skød vi ham, fortæller oprøreren Ahmed til Reuters.

Mere end 20.000 dræbte
Episoden kommer efter 17 måneders oprør mod Syriens præsident Bashar al-Assad, der har slået brutalt ned på oprøret. I de seneste dage har der været hårde kampe i landets største by Aleppo, hvor der blandt andet er meldinger om, at regeringshæren har angrebet byen med kampfly.

Men nyt videomateriale viser nu, at begge sider i det, der fra flere internationale røster nu betegnes som en borgerkrig, begår overgreb.

Således er der på Youtube dukket en video op af en anden episode (se klip over artiklen - advarsel: voldsomme billeder), der angiveligt viser oprørere der dræber fire Assad-soldat foran en politistation i byen Aleppo, hvorefter de fejre drabet i gaderne omkring politistationen.

Ægtheden af videoen er dog ikke bekræftet af uafhængige kilder, da regimet i Syrien gør det nærmest umuligt for udenlandske journalister at arbejde i landet.

Ifølge oprørerne er mere end 20.000 mennesker blevet dræbt i Syrien, siden oprøret begyndte for 17 måneder siden.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik