61 blev dræbt under fangeoprør i Venezuela

Store politistyrker skyder mod oprørske fanger for at vinde kontrol med venezuelansk fængsel

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

En stor politistyrke kæmpede søndag for at genvinde kontrollen over et fængsel i det nordlige Venezuela, hvor mindst 61 fanger har mistet livet under et oprør.

Omkring 120 af de indsatte Uribana-fængslet i delstaten Lara blev såret under volden.

De fleste af de dræbte blev skudt med automatvåben fredag, hvor kampene mellem fanger og fangevogtere kulminerede.

Den venezuelanske minister med ansvar for landets fængsler, Iris Varela, har sagt, at oprøret startede i kølvandet på, at soldater var blevet sendt til fængslet for at lede efter ulovlige våben.

Venezuela er berygtet for ekstreme forhold i dets fængsler, der hører til blandt de mest overfyldte i hele Latinamerika. Fængslerne er bygget til at rumme 14.000 fanger, men huser i dag næsten 50.000.

Pårørende til de indsatte kæmper desperat for at få besked om, hvad der er sket med deres fængslede familiemedlemmer, da en del fanger er blevet flyttet til andre fængsler.

- Jeg ved ikke, om min søn er i live eller død bag fængslets porte, siger Elvira Rodriguez, som står grædende ved fængslet og venter på sin søn, der i to år har ventet på at få afsluttet en retssag om en bortførelse.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Jakob Hansen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik