Persondata politik

Derfor må syrerne klare sig selv

Den lidende syriske civilbefolkning må stadig spejde langt efter hjælp fra det internationale samfund

1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Se billederne herover: Den syriske civilbefolkning lider under den stadig tiltagende borgerkrig.

Advarsel: Stærke billeder.

Dag for dag stiger antallet af omkomne civile syrere. Omkring 30.000 er dræbt som følge af stridighederne indtil videre. De er overladt til sig selv i en konflikt om magten i det uroplagede land med rebeller på den ene side og den magtbegærlige diktator, præsident Bashar al-Assad med den syriske hær i ryggen, på den anden.

Læs også:

Se også: Så brutal er krigen i Syrien

Vesten er berøringsangste over for at hjælpe de civile, da den mindste gnist kan tænde den eksplosive krudttønde, som hele regionen ofte er karakteriseret som.

Læs også:

Fakta om konflikten i Syrien:

* Oprørsstyrker i Syrien kæmper for at vælte præsident Bashar al-Assad og hans regime.

* Opstanden begyndte som demonstrationer for reformer i marts 2011, men det er siden eskaleret til de blodsudgydelser, der dagligt koster mange mennesker livet.

* Ifølge menneskeretsgruppen Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder er flere end 31.000 mennesker blevet dræbt under urolighederne siden marts 2011.

* Torsdag mistede 97 mennesker livet - det drejer sig om 40 regimesoldater, 36 civile og 21 oprørere, viser menneskeretsgruppens optællinger, der er baseret på indberetninger fra aktivister og øjenvidner.

* I løbet af den 18 måneder lange konflikt har tusindvis af mennesker taget flugten til nabolande, der kæmper med at håndtere den massive menneskestrøm.

* Omkring 300.000 er ifølge FN flygtet til nabolande som Jordan. FN advarer om, at antallet af flygtninge kan nå helt op på 700.000, inden året er omme.



- Man er ikke klar til en regional krig, og man er bange for at en intervention kan føre til det.

Det siger lektor på Roskilde Universitet, Sune Haugbølle til ekstrabladet.dk og uddyber:

- Spørgsmålet om Irans atomprogram er også forbundet til Syrien, fordi de er allierede. Hvis man går ind i Syrien truer man også direkte Irans indflydelse i regionen.

Frygt for magtvakuum
Når de vestlige regeringer fortsat holder nallerne væk fra Syrien skyldes det også, at det er svært at overskue, hvad konsekvensen vil blive, hvis man fjerner Assad-regimet.

- Hvis regimet falder, er man ikke i stand til at kontrollere de forskellige konflikter, der er i Syrien. Det vil man stå med ansvaret for, hvis man har medvirket til at bringe regimet ned, siger Sune Haugbølle.

- Der vil være et magtvakuum. Rædselsscenariet vil være, at Assad-regimets hær vil bestå som milits og kæmpe videre. At man ikke kan få afsluttet konflikten. Man er fra vestlige side også skeptisk over for, om den syriske opposition er samlet nok, siger han.

Læs også:

Se også: Politikere nægter at hjælpe Syrien

Sune Haugbølle peger også på, at den syriske hær er væsentligt stærkere end eksempelvis Gadaffis hær var i Libyen inden, han blev fjernet fra magten. Desuden var oppositionen i Libyen mere klart defineret, og derfor var det lettere for det internationale samfund at vide, hvor hjælpen skulle sættes ind.

- Den syriske hær er stærk. Det vil kræve et stort militært engagement, hvis man skal vælte regimet. Det vil også være dyr krig. I Libyen havde man en klar samarbejdspartner. Det har man ikke i Syrien, lyder forklaringen.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik