FN-udsending: Uro i Syrien truer global fred

Mindst 132 mennesker meldes dræbt i Syrien lørdag, hvor FN's udsending Brahimi havde møder med Assad

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

Den internationale fredsudsending Lakhdar Brahimi siger efter et møde med præsident Bashar al-Assad lørdag, at den forværrede konflikt i Syrien udgør en trussel mod freden i Mellemøsten og mod hele verden.

- Krisen er farlig og bliver stadig værre. Den er en trussel mod den syriske befolkning, mod regionen og hele verden, siger Brahimi, som overtog rollen som fredsmægler for FN og Den Arabiske Liga i denne måned efter den tidligere FN-chef Kofi Annan.

- Jeg gentager samtidig, at jeg ikke har nogen plan. Men vi må udvikle en plan efter at have lyttet til alle parter, siger Brahimi.

I mens fortsatte kampe i Syriens største byer, Damaskus og Aleppo, efter en blodig dag, hvor der ifølge menneskerettighedsgruppen Syrian Observatory for Human Rights blev dræbt mindst 132 mennesker.

Den syriske præsident opfordrede til en dialog mellem syrerne, da han mødtes med Lakhdar Brahimi, der er algerisk diplomat.

- Det reelle problem i Syrien er at kombinere politik med det arbejde, der foregår i marken, siger Assad.

Han tilføjer, at hans regering vil samarbejde på alle ærligt mente bestræbelser på at løse krisen så længe, at bestræbelserne er neutrale og uafhængige.

Under Assads møde med Brahimi var også Syriens udenrigsminister, Walid Muallem, og præsidentens rådgiver, Burthaina Shaaban, til stede.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Søren Lauridsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik