Selvmordsangreb dræber 12 i Afghanistan

Mindst 12 civile afghanere er blevet slået ihjel af selvmordsbombere ved en stor NATO-base i Afghanistan

Et selvmordsbombeangreb på en stor Nato-militærbase i det centrale Afghanistan har kostet mindst 12 civile afghanere livet, siger myndighederne.

En talsmand for Natos internationale styrker oplyser, at der ikke er ISAF-soldater blandt ofrene.

- En selvmordsbomber, der var til fods, detonerede nær indgangen til basen i Sayedabad i Wardak-provinsen og banede vejen for en anden selvmordsbomber, der fulgte efter i lastbil, siger Shahiddullah Shahid, der er talsmand for lokalregeringen.

Et øjenvidne fortæller, at en lille basar nær basen blev "fuldstændig smadret" ved eksplosionen. Mange civile arbejder på eller nær NATO-baserne.

En talsmand for talibanoprørerne har taget skylden for angrebene i en sms til nyhedsbureauet AFP.

FN siger, at 1145 civile er blevet dræbt og 1954 såret i de første seks måneder i år. Ifølge FN er oprørerne skyld i 80 procent af drabene.

Nato har 130.000 soldater i Afghanistan, der sammen med afghanske regeringsstyrker kæmper mod oprørerne.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
Skoleelever står uden forsikring
Ildsjæl bag verdens mindste boghandel er død
Atassut har indkaldt til formandsvalg
KNAPK glad for slippe for fredning af lomvie
Borgermøde om faderløses rettigheder
Nunavut-designer laver sælskinds-stiletter
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen