Al-Qaeda-bombemager dræbt i droneangreb

10 formodede militante dræbt i amerikansk droneangreb i Yemen

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

Amerikanske dronefly har dræbt 10 al-Qaeda-folk - her i blandt en frygtet bombemager - i to forskellige angreb i Yemen, oplyser lokale myndigheder og medier.

Det første angreb ramte mandag to køretøjer med i alt syv personer om bord nær byen Radda i den sydlige del af landet. Ifølge det statslige nyhedsbureau SABA omkom Abdullah Awad al-Masri, der var én af de farligste bombemagere i Yemen.

SABA oplyser desuden, at de dræbte kom fra Bahrain, Saudi-Arabien, Egypten og Tunesien.

Længere mod øst blev endnu en bil ramt af et missil affyret fra et dronefly tirsdag. Der var tre formodede al-Qaeda-folk om bord i køretøjet, og alle blev dræbt ved angrebet.

USA har de seneste år brugt dronefly i kampen mod militante muslimer i Yemen, der er hjemsted for al-Qaeda på Den Arabiske Halvø.

Forleden stod al-Qaeda bag et selvmordsangreb i Yemen, der dræbte 42 mennesker.

Bombemanden slog til i Jaar - en af den række byer i Abyan-provinsen, som er blevet generobret af regeringsstyrker i juni efter at have været kontrolleret af al-Qaeda i mere end et år.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik