Klapper af bomber fra havestole

Når bomber rammer Gaza, bliver der klappet og spist popcorn på en nærliggende bakke

  • Der spises popcorn og bliver klappet, når bomber rammer Gaza. (Foto: AP/Lefteris Pitarakis)
Der spises popcorn og bliver klappet, når bomber rammer Gaza. (Foto: AP/Lefteris Pitarakis)

Mens bombardementer skaber panik i det indre Gaza, er stemningen nærmest festlig kun 10 kilometer fra byen.

På en bakketop i den israelske by Sderot sidder både israelere og udlændinge i havestole og sofaer med udsigt over Gaza-striben. Her fra lyder der klapsalver efterfulgt af jubel, skriver Kristeligt Dagblad, der har besøgt stedet.

- Vi er her for at se Israel smadre Hamas, siger den 22-årig amerikaner Eli Chone til avisen.

Omkring 50 personer var samlet sig på toppen, hvor der både bliver spist popcorn og pulset på vandpiber. Her er ingen bekymret over at blive ramt af raketter.

- Helt ærligt. Se på folkene omkring dig. De bor her i byen (Sderot, red.) og må dagligt leve med at blive beskudt. Der er da ikke noget at sige til, at de er glade for, at militæret nu slår igen. Vi sidder og ser på Israel, der skaber fred, siger Eli Chone.

100 dræbt
Over 100 palæstinensere er blevet dræbt og knap 700 såret under Israels fortsat intensiverende bombardement af Gaza, som er hovedsædet for den islamiske modstandsbevægelse Hamas. Det siger talsmanden fra det palæstinensiske sundhedsministerium.

Fra de israelske myndigheder lyder det, at 'dusinvis af terrorister er døde.'

Samtidig oplever Israel nu bombardementer fra flere sider. Ud over omkring 550 raketter, som er affyret fra Gaza mod Israel siden søndag, er landet også blevet ramt af en raket fra Libanon.

Modsat Gaza har Israel dog ikke lidt mennesketab i løbet af de seneste dage. Det skyldes blandt andet Israels effektive raketforsvarssystem kaldet 'Iron Dome,' (Jernkuppel) som er designet til at uskadeliggøre raketter, der har retning mod beboede områder.

 

Langt fra slut
Hævncyklussen mellem Israel og Hamas har fået den amerikanske præsident Barack Obama til at understrege, at USA er klar til at mægle en fredsaftale mellem de stridende parter. Og fra FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, lyder det, at en fredsaftale nu er 'mere vigtig end nogensinde før.'

Den israelske præsident, Benjamin Netanyahu, antyder dog, at den israelske mission, døbt 'Mission Protective Edge,' langt fra er slut.

- Kampene er forløbet som planlagt indtil nu, men vi kan forvente flere etaper i fremtiden. Vi har ramt Hamas og terror-organisationerne hårdt, og som kampen fortsætter, vil vi ramme dem, i endnu højere grad, siger Netanyahu.

Israel har indkaldt 40.000 reservesoldater, men holder sig fortsat kun til luftangreb.

ØJE FOR ØJE OG TAND FOR TAND

ØJE FOR ØJE OG TAND FOR TAND

12. juni kidnappes tre israelske teenagere, Eyal Yifrah, 19, Gilad Shaar, 16, og Naftali Fraenkel, 16, da de sent om aftenen vil blaffe hjem fra en skole i Hebron.

I ugerne efter finkæmmer den israelske hær Vestbredden. 400 Hamas-folk anholdes, og adskillige mister livet. Hamas svarer med raketangreb på Israel fra Gazastriben.

30. juni findes de tre teenagere dræbt. Få timer efter deres begravelse bortføres den palæstinensiske dreng Mohammed Abu Khdeir i Østjerusalem og brændes ihjel.

I dagene efter fortsætter raketangreb fra Gaza. Israel svarer med luftangreb og mobiliserer til landkrig.

 

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen