Indlæser...

Dansk tv-journalist i mystisk gidselsag

En TV2-journalist med afghanske rødder har været gidsel hos Taliban i det sydlige Afghanistan, oplyser flere kilder

23:59, 05. feb 2008 |

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

En TV2-journalist med afghanske rødder har været gidsel hos Taliban i Helmand-provinsen i det sydlige Afghanistan. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Ifølge avisens oplysninger krævede kidnapperne, at TV2 skulle betale en løsesum på cirka to millioner dollars. Nogle dage senere dukkede den 27-årige journalist, Nagieb Khaja, imidlertid under mystiske omstændigheder op foran en militærbase i Lashkar Gah, og han blev i lørdags fløjet i sikkerhed i Danmark.

Oberst Kristian Sørensen, chef for den danske styrke i Kabul, siger, at sagen indeholder mange dunkle punkter. Han karakteriserer TV2's forehavende som 'dumdristigt' og 'ikke særlig klogt'. Det er ikke første gang Nagieb Khaja bliver bortført i Afghanistan. Det samme skete i sommeren 2007, hvor han blev bortført med sin pakistanske tolk, da han ville lave research om civile ofre for et bombeangreb.

Annonce