Indlæser...

Bin Laden raser over danske tegninger

Osama bin Laden truer med hævn for de danske Muhammed-tegninger: - Det er en klar trussel, mener terrorekspert

23:38, 19. mar 2008 (Opdateret tid: 04:38, 20. mar 2008) | Mikkel Selin

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Den efterlyste terrorleder Osama bin Laden truer nu Europa med en 'hård straf' som hævn for en række avisers offentliggørelse af de danske Muhammed-tegninger.

I en fem minutter lang lydoptagelse, der i aftes blev lagt ud på Internettet, sagde bin Laden, at tegningerne var en del af et 'korstog'.

Selv om Muhammed-tegningerne er danske og fornyeligt blev genoptrykt i en række danske dagblade, bliver Danmark ikke nævnt i optagelsen.

Det var Jyllands-Posten, som i 2005 for første gang trykte de kontroversielle tegninger og udløste stærke anti-danske reaktioner i den muslimske verden.

Alvorlig trussel
En amerikansk terrorekspert mener, at truslen om en gengældelsesaktion fra al-Qaeda bør tages meget alvorlig:

- Det er en klar trussel mod EU's medlemslande og en mulig indikation af et kommende angreb, siger Ben Venzke, der er leder af overvågningsgruppen IntelCenter.

Ud af Afghanistan
Meddelelsen fra bin Laden har den faretruende titel 'Reaktionen vil være, hvad I ser, ikke hvad I hører' og blev frigivet på femårsdagen for den amerikansk-ledede invasion i Irak.

Det er formentlig den første lydoptagelse fra bin Laden siden 29. november, hvor han opfordrede de europæiske lande - heriblandt Danmark - til at trække sig ud af Afghanistan.

Annonce