Befriet gidsel: Vi måtte spille døde - alle levende blev skudt

Ifølge et vidne måtte hun spille, da våbenmænd angreb et hotel i Burkina Faso. Alle levende blev skudt

(Video: AP)
1/4
Næste »

Befinder du dig i Ouagadougou eller kender du nogen, der gør? Send os dit tip på 1224@eb.dk eller SMS 1224 (alm. takst)

Frygtelige historier kommer frem efter angrebet i Burkina Faso.

Lørdag morgen lykkedes det ifølge AFP sikkerhedsstyrkerne i Burkina Faso at befrie 126 mennesker fra det hotel, der sent fredag aften blev angrebet af våbenmænd.

Blandt dem var en kvinde, der har fortalt om sin rædselsfulde oplevelse på Splendid Hotels cafe. Hun havde bestilt bord på stedet, fordi hun skulle sige farvel til nogle amerikanske venner, men pludselig gik det helt galt.

- En gruppe personer kom ind i lokalet og startede med at skyde, mens alle kastede sig ned på gulvet. De kom endda hen til vores fødder for at tjekke, om vi var i live. Hvis de fandt ud af, at du var i live, så skød de dig, så vi måtte spille døde, siger kvinden til AP.

Ifølge vidnet gik våbenmændene efterfølgende nedenunder, hvor de fortsatte massakren.

Se også: Østrigsk lægeægtepar er bortført i Burkina Faso

- Hele stedet var i brand, og det var umuligt at trække vejret. Og hvis vi prøvede at flygte, så stod de klar ved døren til at skyde os.

Heldigvis lykkedes det kvinden af flygte ud fra stedet og gemme sig under en bil, inden politiet ankom, fortæller hun til avisen. Hun er ikke navngivet, men giver et interview på video til nyhedsbureauet.

Dødstallet stiger
De seneste oplysninger fra myndighederne er, at mindst 23 personer fra 18 nationer er blevet dræbt ved et angreb på luksushotellet i Burkina Fasos hovedstad Ouagadougou

Fire jihadister - to mænd og to kvinder - er angiveligt også dræbt.

Foto: AP Foto: AP

Burkina Fasos præsident, Roch Marc Christian Kabore, har besøgt Splendid Hotel nogle få timer efter, at de bevæbnede jihadister dræbte adskillige gidsler. Han betegner lørdag angrebet som "kujonagtigt og modbydeligt", skriver ritzau.

Krig & katastrofer - 16. jan. 2016 Al-Qaeda hævder at stå bag hotel-angreb i Burkina Faso

Den militante gruppe al-Qaeda i Nordafrika (Aqim) har påtaget sig skylden for angrebet.

De skriver, at gruppen målrettet gik efter hotellet Splendid, fordi det er "populært blandt udlændinge" og "besøgt af folk fra vantro nationer", skriver The New York Times.

I udtalelsen hedder det, at de militante har sendt en besked "skrevet af islams helte med deres blod og kropsdele".

Skærmbillede 2016-01-15 kl. 22.27.26.png Krig & katastrofer - 16. jan. 2016 Mindst 20 mennesker dræbt i hotel-angreb i Burkina Faso

FAKTA: Hvem angreb hotellet i Ouagadougou? (Kilde: Ritzau)

Fredag stormede og belejrede et ukendt antal gerningsmænd et Hotel Splendid Burkina Fasos hovedstad, Ouagadougou.

Angrebet, hvor 126 mennesker blev holdt som gidsler, sluttede lørdag og kostede mindst 23 personer livet ifølge internationale nyhedsbureauer.

Også tre attentatmænd blev dræbt under angrebet, der også rettede sig mod en café.

Den militante gruppe al-Qaeda i Nordafrika (Aqim) har påtaget sig skylden. Her er information om gruppen:

* Gruppen blev etableret under borgerkrigen i Algeriet i 1990'erne.

* Dengang gik de under navnet Armed Islamic Group (GIA) og ville vælte den algeriske regering.

* 11. september 2006 annoncerede Ayman al-Zawahiri, al-Qaedas nuværende leder, at GIA blev en forlænget arm af al-Qaeda.

* Al-Qaeda i Nordafrikas mål er:

- At befri Nordafrika for vestlig indflydelse.

- Vælte regeringerne i Algeriet, Libyen, Mali, Mauretanien, Marokko og Tunesien og erstatte det med fundamentalistiske regimer baseret på sharia.

* Ud over nærområderne har gruppen også erklæret Spanien og Frankrig som værende fjender.

* Det estimeres, at gruppen har 1000 medlemmer i Algeriet og mindre grupperinger fordelt i Nordafrika.

* Det øverste lederskab menes at udgøres af personer, der har trænet og kæmpet i Afghanistan mellem 1979 og 1989 under krigen mod den sovjetiske besættelse.

* Al-Qaeda i Nordafrika finansieres ved at kidnappe vesterlændinge og at smugle narkotika og cigaretter over Sahara. De menes at have tjent mere end 50 millioner dollar over det sidste årti.

Kilder: Council on Foreign Relations og BBC

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen