Krig & katastrofer

Bilbombe og skyderi: Turist-hotel angrebet

Et hotel i Burkina Faso er ifølge internationale medier blevet angrebet af bevæbnede mænd

  • Flere billeder af angrebet er lagt på de sociale medier. Her ses en bil i flammer foran hotellet for enden af gaden (Privatfoto)
Flere billeder af angrebet er lagt på de sociale medier. Her ses en bil i flammer foran hotellet for enden af gaden (Privatfoto)
1/2
Næste »

Befinder du dig i Ouagadougou eller kender du nogen, der gør? Send os dit tip på 1224@eb.dk eller SMS 1224 (alm. takst)

Et turist- og diplomathotel i det afrikanske land Burkina Faso er ifølge flere internationale kilder kort efter klokken 19 lokal tid blevet angrebet af bevæbnede mænd.

Ifølge det internationale nyhedsbureau AP er Splendid Hotel i hovedstaden Ouagadougou, blevet stormet af bevæbnede mænd og vidner fortæller, at der i forbindelse med angrebet er sket en eller flere eksplosioner foran hotellet.

APs folk på stedet rapporterer, at flere biler i forbindelse med angrebet blev sat i brand foran hotellet.

Ifølge det franske nyhedsbureau AFP ankom lokale sikkerhedsstyrker kort efter til hotellet, hvorefter voldsomme ildkampe brød ud mellem regeringsstyrker og det, der formodes at være militante islamister.

Splendid Hotel i Ouagadougou er for kort tid siden blevet angrebet af bevæbnede mænd (Google maps) Splendid Hotel i Ouagadougou er for kort tid siden blevet angrebet af bevæbnede mænd (Google maps)

Nationalgarden: Der er taget gidsler
Reuters-fotografen Moëz Bhar er til stede ved hotellet. På Twitter beretter han løbende om udviklingen.

Her skriver han fredag aften, at der ifølge hans observationer, er tale om tre til fire bevæbnede mænd, der efter angrebet har taget gidsler.

En højtstående officer i nationalgarden bekræfter gidselsituationen. Men fortæller til Reuters, at det er usikkert hvor mange gidsler der er taget.

Et vidne fortæller til det franske nyhedsbureau AFP, at flere skulle være blevet dræbt i forbindelse med angrebet, men det er endnu ikke bekræftet fra officielle kilder.

Cafe angrebet
Foruden hotellet, skulle en cafe på den anden side af gaden være blevet beskudt.

Nyhedsbureauerne beretter, at cafeen ofte er velbesøgt af vestlige turister og forretningsfolk.

Tidligere har islamistiske grupperinger angrebet nabolandet Mali, hvor et indkøbscenter blandt andet var centrum for et blodbad.

Splendid Hotel benyttes af udenlandske turister såvel som diplomater fra blandt andet FN.

Der er endnu ingen meldinger om sårede og eventuelt dræbte, ligesom det er uklart, hvem der står bag angrebet. Der berettes dog om, at hotellet er centrum for en gidsel situation.

Befinder du dig i Ouagadougou eller kender du nogen, der gør? Send os dit tip på 1224@eb.dk eller SMS 1224 (alm. takst)

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen