Derfor frygter de Nordkorea vil gøre noget dumt meget snart

Den 10. oktober er en helt speciel dag i Nordkorea, og det har fået flere eksperter og naboerne til at frygte, at Kim Jong-un kunne finde på at gøre noget dumt

Her erklærer Nordkoreas udenrigsminister krig mod USA. Video: AP

Naboer og eksperter er efterhånden ved at være rutinerede i at holde vejret, når det gælder Nordkorea.

Men netop i dag suger de måske en anelse mere luft ind, når de tænker på, hvad rædselsregimet med Kim Jong-un i spidsen kan finde på.

Den. 10 oktober er en helt speciel dag i Nordkorea, fordi landet fejrer 72 års jubilæum for Koreas Arbejder Parti (Choson Rodongdang). Og netop derfor advarer flere eksperter samt Japan mod, at der diktatoren rører på sig.

- Nordkorea elsker at fyre deres missiler af og lave atomtest, når der er et stort jubilæum. Det er sådan, de opererer, så vi får måske en missiltest at se den 10. oktober, siger den tidligere 'Deputy Assistant Secretary of Defense' for Europa og Asien, Evelyn Farkas, til CNBC.

Og den analyse bliver bakket op af lektor i politik og internationale relationer på Edith Cowan University, Dr. Genevieve Hohnen.

- Regimet bruger normalt disse arrangementer til at demonstrere sin styrke, og i det nuværende politiske klima, ås er en missiltest det mest sandsynlige resultat, siger han ifølge New Zealand Herald.

Naboer advarer
Men det er ikke kun eksperterne, der forventer en ny missiltest meget snart.

Både Japans forsvarsminister, Itsunori Onodera, og Sydkoreas rådgiver for national sikkerhed, Chung Eui-yong, advarer mod det samme.

- Vi ved, at det er vigtigt for Nordkorea med disse jubilæer, så vi har vores beredskab klar, siger Itsunori Onodera ifølge Reuters.

Artiklen fortsætter under billedet

Her et billede offentliggjort af det nordkoreanske regime, der viser en af deres mange missiltest (Foto: AP)
Her et billede offentliggjort af det nordkoreanske regime, der viser en af deres mange missiltest (Foto: AP)
 

Netop den analyse bakker op om Sydkoreas profeti om, at Nordkorea finder på et eller mellem den 10. oktober og den 18 oktober. Og det er der flere grunde til.

Jubilæet i Nordkorea falder nemlig tilfældigvis samme dag, som Japan indleder en 12 dage lang valgkamp i parlamentet, mens kineserne starter deres 19 udgave af den nationale kongres for det kommunistiske parti landet.

Mystisk Trump-melding
Den amerikanske præsident, Donald Trump, var lørdag aften dansk tid igen ved tasterne for at skrive sin mening på det sociale medie Twitter. Her skrev han blandt andet ovenstående i to sammenhængende beskeder, inden han sluttede sin nyeste udmelding:

- Præsidenter og deres regeringer har snakket med Nordkorea i 25 år, de aftaler der er blevet lavet og de massive mængder af penge, der er blevet brugt, har ikke virket, aftalerne er blevet brudt før blækken var tør.

- Undskyld, men der er kun én ting, der vil virke!

Donald Trump har ikke selv udspecificeret, hvad han mener, der vil virke, men mange af hans følgere virker ikke i tvivl om, hvad den republikanske præsident mener:

Krig.

Artiklen fortsætter under billedet

Donald Trump mener, at de sidste 25 års diplomati har slået fejl. Arkivfoto: AP
Donald Trump mener, at de sidste 25 års diplomati har slået fejl. Arkivfoto: AP
 

Den seneste tid er fronterne mellem supermagten og det østasiatiske diktatur for alvor trukket op, og både Nordkorea og Donald Trump har ikke sparet på retorikken over for den anden part.

Således lød det blandt andet fra Donald Trump i en meget udskældt tale i FN's Generalforsamling, at USA er klar til at 'udslette' Nordkorea.

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, har siden blandt andet svaret med at kalde Trump for en 'mentalt forstyrret olding', og at Nordkorea vil overveje 'det mest voldsomme modtræk i historien'.

Spændingerne mellem USA og Nordkorea tog for alvor fart, da nordkoreanerne i slutningen af april testaffyrede et ballistisk missil. Siden da har truslerne fløjet over Stillehavet på kryds og tværs, mens Nordkorea har testet endnu flere missiler samt deres mulighed for at lave atomvåben.

Læs med herunder, hvor du kan se Nordkoreas styrke på forskellige parametre.

Interaktivt element

Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen