Krig & katastrofer

Europol om IS-krigere: De er psykisk syge og kriminelle

Terroristerne er ved at ændre strategi - nu satser de på masseødelæggelser blandt civile

En stor del af de krigere, som melder sig til terror-organisationen IS, er blevet diagnosticeret som psykisk syge. Mere end tyve procent af krigerne har en psykisk sygdom.

Hertil kommer, at helt op mod 80 procent af terroristerne har en kriminel fortid.

Det oplyser Europol i en netop offentliggjort rapport om terror-organisationen og dens medlemmer.

Rapporten er dyster læsning.

Vil angribe civile
Den fastslår nemlig, at IS bevidst er ved at ændre strategi og nu i stigende grad vil rette fremtidige angreb mod civilbefolkningerne i Europa. Frankrig står højt på listen af terror-mål.

Rapporten peger på, at angrebene i Paris i november sidste år illustrerede, at IS har kapacitet til at orkestrere planlagte og store angreb på civile og helt uskyldige mennesker.

Angrebene mod Paris er angiveligt en del af en større og global strategi, skriver Europol i rapporten.

- Der er al mulig grund til at tro, at IS, IS-inspirerede terrorister og andre religiøst inspirerede terror-grupper vil gennemføre et terrorangreb et eller andet sted i Europa, specielt Frankrig, hedder det blandt andet i rapporten.

Målet er enkelt og rystende: At foretage masseødelæggelser blandt civile.

Trænet i angreb
Noget tyder da også på, at IS allerede har udviklet en ekstern kommando, som er trænet i internationale angreb. Terror-cellerne i Europa er allerede lokalt baseret i de enkelte lande.

Ifølge rapporten bliver gruppepres og social accept i stigende grad brugt til at rekruttere kommende IS krigere.

Terroristerne søger særligt at 'indfange' unge personer, fordi de er nemmere at påvirke og styre i den ønskede retning.

Europol har også set på, at IS bruger de massive flygtninge-strømme til at snige sig ind i Europa. Men det er der umiddelbart ikke noget, der tyder på.

Der er dog eksempler på, at IS i flygtningelejre har forsøgt at påvirke flygtninge, hedder det i rapporten.

 

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
Se billeder: Rasmus Lyberth julekoncert
Danmark slår Tjekkiet og gør rent bord i EM-gruppespil
Trump lover at opbygge den stærkeste USA-hær nogensinde
Naalakkersuisut blæser til kamp mod korruption
Hold jer fra Storsøen
Nu reagerer Fontain
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen