Her er CIA's nye våben mod Nordkorea

Den amerikanske efterretningstjeneste CIA har netop meldt ud, at de har fået et nyt våben i kampen mod Kim Jong-un og resten af Nordkorea

Ifølge en nordkoreansk ambassadør, så er Kim Jong-un klar til at reagerer, hvis USA rører på sig (Foto: AP)
Ifølge en nordkoreansk ambassadør, så er Kim Jong-un klar til at reagerer, hvis USA rører på sig (Foto: AP)

Nordkorea er efterhånden ved at slå verdensrekord i trusler rettet mod USA.

Senest meldte den nordkoreanske ambassadør i Storbritannien Choe Il ud i et eksklusivt interview med Sky News, at hvis USA rører sig en centimeter, så er de klar til at svare igen.

Men nu har USA og i særdeleshed CIA fået et nyt våben i kampen mod Nordkorea. Et såkaldt 'Mission Center' i Sydkorea, der ifølge CIA skal tackle atomvåben og missil-truslen fra Nordkorea.

Det skriver CNN onsdag.

- Det nye Mission Center trækker på erfaringer fra alt til officerer til agenter og samler dem i en enhed, der skal bidrage med ekspertise og kreativitet til at tackle Nordkorea, skriver CIA i en erklæring.

CIA's direktør, Mike Pompeo, til venstre sammen med USA's vicepræsident Mike Pence (Foto: AP/Susan Walsh)
CIA's direktør, Mike Pompeo, til venstre sammen med USA's vicepræsident Mike Pence (Foto: AP/Susan Walsh)
 

Se også: Nordkorea i ny trussel: Hvis I rører jer en centimeter, så angriber vi!

CIA's direktør Mike Pompeo meddeler derudover, at det nye center hovedsageligt skal beskæftige sig med en bestemt type trusler rettet mod USA.

- Oprettelsen af centeret giver CIA en mere målrettet og direkte indsats mod de alvorlige trusler fra, der er rettet mod USA og vores allierede.

Samtidig understreger han, at samarbejdet med den sydkoreanske efterretningstjeneste vil blive meget tæt i fremtiden.

Du kan læse hele CIA's meddelelse om centeret her, og ifølge CNN-analytikeren John Nixon skal centeret formentlig sende oplysninger om Nordkorea direkte til Trump-lejren to gange dagligt.

Det er dog fortsat uklart, hvor det nye center præcist kommer til at ligge.

'Frygter ikke angreb'
Ifølge ambassadøren i Storbritannien, Choe Il, frygter Nordkorea slet ikke et amerikansk angreb, og de er efter sigende allerede klar til at svare igen, hvis det alligevel skulle ske.

- Hvis vi var bange for USA, så ville vi ikke have startet med at teste atomvåben og lave missilaffyringer. Hvis USA angriber os, så er vores militær og folk klar til at svare igen på ethvert form for angreb.

Se også: Undrer sig over Nordkoreas 'skræmmende krigsbilleder': Det er fake!

Se også: Nordkorea truer USA med 'forebyggende atomangreb'

- Jeg tror dog ikke, at de vil angribe os. Hvis rører sig en centimeter, så er vi klar til at svare igen, siger Choe Il til Sky News.

Spændingerne mellem USA og Nordkorea tog for alvor fart, da nordkoreanerne i slutningen af april testaffyrede et ballistisk missil. Derudover har Nordkorea ved flere lejligheder vist de militære muskler frem.

Blandt andet har Nordkoreas propaganda-maskine vist billeder af flere pompøse militærshow, som Kim Jong Un ifølge det statslige Korea Central News Agency har rost til skyerne.

- Når man ser det spændende sceneri, så hylder han (Kim Jong Un red.) sømændene og piloterne for at ramme deres mål hver gang. De modige mænd fra artilleriet ramte også deres mål med stor præcision hver gang, skrev det nordkoreanske medier og tilføjede, at de ville kunne bruges til at straffe fjendtlige nationer i fremtiden. 

Se de mange billeder herunder, hvor Nordkorea spiller med musklerne. Artiklen fortsætter under billederne.

Ekspert: Det er fake!
Men ifølge den amerikanske militærekspert Michael Pregent, der har 28 års erfaring som officer i den amerikanske hær og nu arbejder på 'Hudson Institute' i Washington, så skal man ikke altid tro blindt på de nordkoreanske militærparader. Det hele kan være fake og opstillet.

Fox News har fået eksperten til at analysere en række billeder fra en tidligere militærparade tidligere i april, og her er dommen klar. Meget af det er fake, skriver mediet

Krig & katastrofer - 16. apr. 2017 - kl. 01:39 Trods advarsel fra Trump: Nordkorea forsøger ny missil-test

Se også: Nordkorea: Vi har anholdt amerikaner

- Det handler mere om at sende et budskab end reel styrke på slagmarken, siger Michael Pregent til Fox News.

Derudover fortæller han, at flere billeder, hvor de nordkoreanske soldater poserer med store projektiler kan være plastic.

- Hvis du ser på toppen af dem, så kan du se, at det er plastic. De er til grin, siger Michael Pregent og tilføjer, at Nordkorea rent faktisk godt kan have så store projektiler, men Kim Jong Un ville aldrig kunne tillade, at de ægte blev brugt til en parade.

Artiklen fortsætter under billedet

 

- Han ønsker nok ikke, at sådan en går af og rammer publikum, siger Michael Pregent til Fox News.

Samtidig giver han en bredside til de billeder af soldater med såkaldte AK-47-våben, som ligner noget, der kunne være en granat-kaster. Ifølge Michael Pregent er det langt fra en dødbringende granat-kaster, der er tale om, men derimod noget ganske ufarligt.

(Foto: AP) Ekstra Bladet+ Diktatorernes livretter: Sådan spiste tyrannerne

Der er derimod tale om nogle ekstra spiral-formede magasiner, der er berygtet for at blokere og ofte at gå i stykker. Til sidst undrer han sig også over, at der er flere billeder, hvor soldaterne har solbriller på. Ikke det bedste udstyr, hvis man er på vej i krig.

Se de mange nogle af de billeder, som eksperten kritiser herunder

 

Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Caroline Clante
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen