Irakiske soldater har indtaget Islamisk Stats sidste højborg

Hawija er generobret, oplyser Iraks militær. Området har siden 2014 været kontrolleret af Islamisk Stat.

Irakiske soldater har sikret sig kontrol over det sidste område i landet, som Islamisk Stat fortsat kontrollerede.

Det fremgår af en erklæring fra Iraks militær torsdag.

I erklæringen oplyses det, at soldater har erobret Hawija, der er blevet omtalt som det sidste større område, Islamisk Stat kontrollerer i Irak.

Den irakiske hær indledte en offensiv mod Hawija for to uger siden. Byen og området har været i hænderne på Islamisk Stat siden 2014.

- Ved daggry indledte vi den første fase af befrielsen af Hawija. Det sker i overensstemmelse med, at vi har lovet vores folk at befri hele Irak og udrydde grupper, der støtter terror, udtalte Iraks premierminister, Haider al-Abadi, i en erklæring om offensiven 21. september.

Hawija ligger vest for oliebyen Kirkuk.

Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen