Islamisk Stat vil angribe fængsler i Saudi-Arabien

IS siger, at bevægelsen har udpeget to fængsler med mange tilhængere af al-Qaeda og IS som mål for angreb

Islamisk Stat truer med at ødelægge saudiarabiske fængsler, efter at kongedømmet i weekenden henrettede 47 personer, hvoraf de fleste var yderliggående islamister. Truslen er blevet fremsat i en artikel på internettet.

IS siger, at bevægelsen har udpeget to fængsler som mål for angreb, al-Ha'ir og Tarfiya, hvor mange tilhængere af al-Qaeda og IS sidder fængslet.

- Islamisk Stat vil altid forsøge at få befriet fanger, men vi venter ikke, at vi vil se en afslutning på denne sag, før det tyranniske styre er udryddet og før fængslerne er ødelagt og jævnet med jorden, hedder det.

I juli sprængte en IS-tilhænger sig selv i luften i en bil uden for al-Ha'ir fængslet ved hovedstaden Riyadh.

IS og al-Qaeda er rivaliserende grupper som fordømmer hinandens ideologi. Begge har dog udpeget Saudi-Arabien som en af deres vigtigste fjender.

Det sunnimuslimske kongedømme anser både IS og al-Qaeda for at være terrorgrupper, og i de saudiarabiske fængsler sidder tusindvis, der støtter de militante gruppers radikale ideologi.

Saudi-Arabien står i spidsen for en ny militærkoalition, der skal bekæmpe terrorisme.

Blandt landene er foruden Saudi-Arabien også lande som Tyrkiet, Egypten, Pakistan og De Forenede Arabiske Emirater. Dertil kommer en lang række andre lande, som har det tilfælles, at de er mere eller mindre funderet på islam.

Årsagen til dannelsen af den nye koalition skyldes "en pligt til at beskytte den islamiske nation fra terrorgruppernes ondskab - uanset hvilken sekt eller navn de har," hedder det videre.

Især USA har åbent talt om, at landene i Den Arabiske Golf burde gøre mere for at bekæmpe terroristgrupper som eksempelvis Islamisk Stat i Irak og Syrien.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
Kunst mod mobning
Politikere soler sig i forundersøgelser
Stort nederlag til futsal-landsholdet
Arnanut sætter fokus på frygt
Borede 10 kilometer på jagt efter nikkel
Slædebyggertræf i Sisimiut
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen