Katastrofechef: Hvert fjerde hus i Florida Keys er ødelagt

Stort set hvert eneste hus i Florida Keys er berørt af orkanen Irma, siger chef for USA's katastrofeberedskab

Her er nogle af de skadede huse i Florida Keys. Foto: Matt McClain/AP
Her er nogle af de skadede huse i Florida Keys. Foto: Matt McClain/AP

Orkanen Irma har ødelagt en fjerdedel af husene på øgruppen Florida Keys og beskadiget 60 procent af husene i dette område.

Det viser de foreløbige vurderinger af skaderne, siger chefen for USA's nationale katastrofeberedskab (Fema), Brock Long.

- Nogle af de første vurderinger er - og det er derfor, vi bad folk om at lade sig evakuere, mest på grund af oversvømmelser - at 25 procent af husene i Keys er ødelagt og 60 procent er beskadiget, siger Fema-direktøren.

Hovedvejen 'the Overseas Highway' var også præget af orkanen. Foto: Charles Trainor Jr/AP
Hovedvejen 'the Overseas Highway' var også præget af orkanen. Foto: Charles Trainor Jr/AP
 

Intl. kendte - 12. sep. 2017 - kl. 10:55 Se de vilde billeder: Rigmands ø totalt smadret af Irma

De fleste huse berørt
Florida Keys var det første sted, Irma gik i land i USA som en orkan i kategori 4, og byen blev ramt meget hårdt af det voldsomme uvejr, tilføjer han.

- Stort set hvert eneste hus i Keys er blevet berørt på en eller anden måde, siger Brock Long på en pressekonference tirsdag.

Indbyggerne i området er langsomt begyndt at vende tilbage til deres hjem for at se skaderne an.

De fleste af de lavtliggende øer er dog fortsat afspærret for trafik.

Sådan så det søndag ud i havet ved Key West. Foto: Charles Trainor Jr/AP
Sådan så det søndag ud i havet ved Key West. Foto: Charles Trainor Jr/AP
 

Se også: Hangarskib sendt til orkan-smadrede øer

Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen