Kernefysiker: Brintbomber kan gøre jorden ubeboelig

Det mest dødelige kernevåben nogensinde, fastslår kernefysiker. Bliv klogere på, hvor farlig brintbomben er, her

  • Brintbomber kan gøre jorden ubeboelig, siger den danske kernefysiker Poul Martinsen. Nordkoreas leder Kim Jong-un fyrede angiveligt en af natten til onsdag. (Foto: Privat/AP/Xinhua News)
Brintbomber kan gøre jorden ubeboelig, siger den danske kernefysiker Poul Martinsen. Nordkoreas leder Kim Jong-un fyrede angiveligt en af natten til onsdag. (Foto: Privat/AP/Xinhua News)
1/2
Næste »

- Der er en meget større sprængkraft i en brintbombe end i en atombombe. Man kan diskutere, om det er mere dødeligt end biologiske eller kemiske våben, men blandt kernevåben er brintbomben det forfærdeligste våben.

Det forklarer den erfarne kernefysiker og tidligere sognepræst Poul Martinsen om det dødbringende våben, som Nordkorea hævder at have testet onsdag.

- En brintbombe efterligner det, der sker i det indre af solen. Brintatomer presser sig sammen - fusioneres - og frigør dermed ekstreme energimængder. Langt større mængde energi pr. masse end fissionsbomben eller den klassiske atombombe, siger kernefysikeren om kernevåbnet, der kan være flere tusinde gange kraftigere end atombomben.

South Korea North Korea Nuclear Krig & katastrofer - 6. jan. 2016 Nordkorea: Vi har prøvesprængt brintbombe

Udsletter alt
Ifølge Poul Martinsen vil en brintbombe kunne ødelægge alt indenfor en radius på 50 kilometer fra detonationsstedet. Kilometervis udenfor det område vil den desuden sandsynligvis kunne give mennesker og dyr tredjegradsforbrændinger.

- Det afhænger af det sted, hvor den kastes, hvilken type huse, der er, og andre sikkerhedsforanstaltninger. Men det centrale område, hvor sprængkraften rammer, vil der ikke være noget liv tilbage.

Den første brintbombe blev i november 1952 afprøvet på en ø i Stillehavet og viste sig at være mange gange kraftigere end ophavsmændene havde forestillet sig. (Video: nuclearweaponarchive.org)

Radioaktivitet
Dertil kommer følgevirkninger af en brintbombeeksplosion:

- Der vil være en masse radioaktivitet, men det afhænger af vindretningen, hvordan den spreder sig. Desuden handler det også om, hvor beboet der er, siger Poul Martinsen.

- Man kan altid diskutere, hvordan man vurderer kernevåben i forhold til biologiske eller kemiske våben, som i visse tilfælde kan være utroligt dødelige. Sprænger man tilstrækkeligt mange brintbomber, vil jorden ikke være beboelig.

- Men bruger man et væmmeligt biologisk våben, kan livet også blive umuligt. Det afhænger jo af, hvordan de forskellige våben bliver brugt, siger kernefysikeren, som har svært ved at vælge imellem onderne.

- Men nu er min opgave jo også at forklare de fysiske principper bag et våben som brintbomben, lyder det fra den i dag 72-årige pensionerede mand, der arbejdede med kernefysik i en lang række år.

Artiklen fortsætter under billedet...

Poul Martinsen har i over 25 år beskæftiget sig med kernefysik - især med atomkernestrukturer samt atomkerneprocesser i det indre af stjerner. Desuden var han i mange år sognepræst i Skovlunde Kirke. (Privatfoto) Poul Martinsen har i over 25 år beskæftiget sig med kernefysik - især med atomkernestrukturer samt atomkerneprocesser i det indre af stjerner. Desuden var han i mange år sognepræst i Skovlunde Kirke. (Privatfoto)  

Kompliceret at konstruere
Poul Martinsen forklarer, at det er yderst kompliceret at konstruere en brintbombe. Dernæst kommer vanskelighederne med at få den til at eksplodere:

- Det handler om at overvinde den elektriske frastødning, der er i protonerne i brintkernerne. Det er grundlæggende fysik, men kræver højere teknologisk indsigt. Og man skal også bruge atombomber til at sprænge en brintbombe for at få tilstrækkeligt megen energi. 

Ban Ki-moon fylder 70 Krig & katastrofer - 6. jan. 2016 FN's generalsekretær fordømmer prøvesprængning

Kernefysikeren uddyber, at brintbomben udløses ved, at de partikler, der skal fusionere brintkernerne skal tilstrækkeligt tæt på hinanden i tilstrækkeligt kort tid, samtidig med, at der skal være tilstrækkeligt mange af dem:

- Man kan forestille sig en kugle, som skal presses hårdt sammen fra alle sider samtidig. Det er teknisk meget kompliceret og ikke noget, folk lige kan rende rundt at lave. Desuden vejer sådan noget en del.

OK-Kristian-Jensen Dansk politik - 6. jan. 2016 Jensen fordømmer Nordkoreas brintbombe

Ifølge Poul Martinsen er der en høj grad af teknisk status i at besidde en brintbombe:

- Og det kan jo være bekymrende. Man er naturligvis bange for at få den slags spredt til for mange.

Sydkorea sår tvivl om brintbombe
Selv om brintbomben både overgår den atombomben i styrke og kompleksitet, konstruerer man dog heller ikke den ældre type dræbermaskine via en simpel vejledning på internettet, understreger kernefysikeren.

- Der er forskellige varianter af atombomber, og deres funktion kan være at sprede meget radioaktivt materiale. Men det er stadig kompliceret, fordi man skal have startet fissionsprocessen og bruge radioaktivt materiale. Det skal der flere hundrede acceleratorer til at fremstille. Men teknikken til at skabe atombomber er altså noget lettere end for brintbombens tilfælde.

RB PLUS: Reformer vil måske åbne Nordkorea op Krig & katastrofer - 6. jan. 2016 Prøvesprængning i Nordkorea kunne måles i Danmark

Sydkoreanske efterretninger sår allerede nu tvivl om, hvorvidt der overhovedet er prøvesprængt en brintbombe i Nordkorea - og ikke 'blot' en eller flere atombomber tilsat hydrogen.

Blandt andet har det sydkoreanske meteorologiske institut ikke kunne opfange stråling efter den angivelige sprængning, der først blev registreret som et jordskælv med en styrke på 5,1.

- Jeg kan forstå, at der mangler udslag i atomosfæren, som kan bekræfte, at det var en brintbombe, siger Poul Martinsen.

Sprængning kan have slået fejl
Han tilføjer, at brint i nærheden af en atombombesprængning bliver radioaktivt og kan have signaleret, at det var en brintbombe.

- Det kan også have været en bevidst strategi fra Nordkoreas side for at få omverdenen til at tro, at man er i besiddelse af en brintbombe. Det synes at være Sydkoreas teori.

BRINT.jpg Krig & katastrofer - 6. jan. 2016 Brintbomben: Så farlig er den

Ifølge Poul Martinsen kan der også være tale om en fejlslagen brintbombesprængning.

- Det kan have lykkedes at frembringe en eksplosion i en eller anden forstand, men ikke så kraftig som planlagt. Begge teorier lyder sandsynlige. Men det kan man kun afgøre ved nærmere fysiske undersøgelser af atmosfæren.

Poul Martinsen tilføjer, at det ikke bliver gjort på en eller dage:

- USA kan også ligge inde med satelitovervågning, som kan give et fingerpeg om, hvad der er sket.

Kan ikke ses på paddehatteskyen
- Så man kan ikke vurdere det på paddehatteskyens udseende?

- En paddehattesky er en paddehattesky, som også kan opstå ved en kraftig eksplosion af fyrværkeri. Det sker, når materiale med stor kraft bliver slynget op i luften og falder ned igen, så det kan man ikke afgøre ud fra billeder.

- Kan Nordkorea tåle at lyve om sådan noget og efterfølgende blive til grin i hele verden?

- Uden at være politisk ekspert, så vil de vel benægte både tale om fejl eller atombombe. Der er både en indenrigspolitisk agenda og dernæst censur, så styret bestemmer, hvilke oplysninger, der kommer ind i landet.

- Men man kan ikke ræsonnere sig frem til, om det er det ene eller det andet. Der skal fysiske undersøgelser til af folk , der har forstand på det - for eksempel ved hjælp af USA og England.

kims bombe.jpg Krig & katastrofer - 6. jan. 2016 Brintbombe er en besked

Atombomberne, som blev kastet over Japan i august 1945 var såkaldte fissionsbomber, hvor atomerne bliver spaltet ,og sprængkraften kommer, når atomkernerne bliver brudt op i mindre dele.

Allerede i slutningen af Anden Verdenskrig var forskere klar over, at der lå en større kilde til energi og sprængkræft i at gøre det modsatte: Presse flere lette atomkerner sammen til et nyt og tungere atom.

Se Nordkorea annoncere på stats-tv, at de har prøvesprængt en brintbombe. (Video: AP)

Kernefysiker og sognepræst

1943: Født

1968-1973: Ansat ved Det fysiske Institut, Århus Universitet, på afdelingen for plasmafysik og teoretisk kernefysik. Beskæftigede sig især med atomkernestrukturer samt atomkerneprocesser i det indre af stjerner.

1973: Lic. scient. i teoretisk kernefysik.

1973-1990: Adjunkt/lektor på Århus Statsgymnasium (fysik og matematik). Underviste i alle årene klasser med højniveau i fysik, hvor han underviste grundigt i teoretisk kernefysik. Var i den periode medforfatter til en bog om globale energiproblemer.

1990-2009: Sognepræst i Skovlunde Kirke

2009: Pensioneret, men fortsat aktiv som skribent af artikler og foredragsholder - især om forholdet mellem naturvidenskab og kristendom, mennesket og universet, erkendelsens grænser, det moderne verdensbillede, fysikkens verdensbillede samt tro og viden.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen