Gå til artikel om 1 sek Gå til artikel
Gå til artikel

Kerry: USA har ophævet atomsanktionerne mod Iran

De sanktioner, som USA har haft mod Iran i forbindelse med det iranske atomprogram, er ophævet.

USA har ophævet atomrelaterede sanktioner mod Iran.

Det siger den amerikanske udenrigsminister, John Kerry.

- Jeg bekræfter hermed, at Det Internationale Atomenergiagentur har verificeret, at Iran fuldt ud har implementeret de påkrævede forpligtelser. USA's sanktionsrelaterede forpligtelser er nu i kraft, siger Kerry.

Samtidig siger EU's udenrigspolitiske chef, Federica Mogherini, at også EU's atomrelaterede sanktioner mod Iran er ophævet.

De nødvendige direktiver og retningslinjer for at ophæve dem er udsendt, siger hun.

Ophævelsen kommer kort efter, at Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) lørdag aften udsendte en erklæring, hvori det hedder, at Iran har opfyldt de krav, som er afstukket i atomaftalen.

Det er den aftale, som Iran og de fem stormagter i FN's Sikkerhedsråd plus Tyskland indgik i juli i fjor om det iranske atomprogram.

Aftalen sikrer, at der er international kontrol med atomprogrammet, sådan at Iran ikke udvikler atomvåben. Iran har hele tiden sagt, at programmet kun har fredelige formål.

De fem medlemmer af Sikkerhedsrådet er USA, Rusland, Kina, Storbritannien og Frankrig.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik