Kim Jung-un's halvbror dræbt: - Min datter blev udnyttet til det

Faren til en af de sigtede piger i drabet på Kim Jung-nam mener, at datteren blev brugt og udnyttet

02:13
På videoen her kan du se de overvågningsbilleder, der angiveligt skulle have fanget angrebet på Kim Jong-nam. Video: AP/Fuji

Det er Siti Ashyah (th) Doan Thi Huong (tv) er sigtet for mordet på Kim Jung-nam
Det er Siti Ashyah (th) Doan Thi Huong (tv) er sigtet for mordet på Kim Jung-nam
 

På mandag starter retssagen mod to kvinder, som er sigtet for at have dræbt Kim Jung-nam, halvbroren til Nordkoreas diktator.

Kvinderne står til at få livstid, hvis de bliver dømt for drabet, som kaldes det mest dristige mord i det 21. århundrede.

De to kvinder påstår at være blevet narret til det, hvorimod myndighederne mener, at de er blevet trænet til det, skriver CNN.

- Min datter er uskyldig. Det her ville hun aldrig gøre, hvis ikke hun blev udnyttet til det, siger Hasan, faren til den ene sigtede, Siti Aisyah fra Indonesien .

Smurte nervegift i hovedet
Den 13. februar skulle Kim Jung-nam flyve fra Kuala Lumpur i Malaysia til Macau, her skulle pigerne angiveligt have smurt nergift i hovedet på ham, hvilket tog livet af ham kort efter.

De malaysiske myndigheder mener, at kvinderne er blevet trænet af nordkoreanske agenter til at udføre drabet, men det nægter Nordkorea selv.

Foto: AP Plus Det store overblik: Sådan ville en krig mellem Nordkorea og USA se ud

Troede det var et tv-show
Lufthavnens overvågningsbilleder viser godt nok, at kvinderne har smurt noget stads i hovedet på Kim Jung-nam.

Men ifølge kvindernes forsvar, vidste de ikke, at det var gift.

De påstår, at de blev narret til at tro, at de deltog i et tv-show, hvor de skulle smøre noget i hovedet på den nordkoreanske halvbror. Ifølge Aisyah troede hun, at det var baby olie.

Søgte hurtigt hjælp
Kim søgte hjælp ved lufthavnens servicedisk umiddelbart efter overfaldet, og blev herefter sendt af sted med en ambulance. Her døde han.

Test fra hans øjne og ansigt viste senere, at han havde fået nervegiften VX i hovedet.

Det malaysiske politi spottede allerede kvinderne nogle dage op til drabet, hvor de gik og smurte en masse ind i hovedet på andre lufthavnsgæster i shoppingområderne. Det mener de, har været for at træne sig op til drabet .

I gang med en film
Før anholdelsen af Siti Aisyah havde hun fortalt sin far, at hun var i gang med at skyde en film i Malaysia, og havde bedt om ham om at ønske hende held og lykke.

- Vi har slet ikke set det her komme. Jeg tror ikke, hun ville have været involveret i alt det her, hvis ikke, det var fordi andre mennesker udnyttede hende og fik hende involveret, siger Hassan til mediet.

Datteren ringede til ham, da hun blev anholdt og bad om at bede for hende.

- Vær sød at bede for mig abah (far). Bed for at det her snart er overstået. At alt vil blive gjort let. Så jeg kan komme hjem til Indonesien snart.

Kim Jung-nam

- Er halvbror til Kim Jong-und - Nordkoreas diktator.

- Han er den ældste søn af den tidligere leder Kim Jong-il

- Han skulle have været arving af det politiske dynasti i Nordkorea, men blev afskrevet, da han forsøgte at snige sig ind i Japan på et falsk pas i 2001 for at komme til deres forlystelsespark, Disneyland, skriver VG.

- Efter levede han i eksil med familien i Kina, og Kim Jong-un overtog senere lederposten over Nordkorea i 2011

 

Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen