Mindst 8000 smittet: Udbrud af frygtet sygdom i Afrika

Nigeria har registreret over 8000 tilfælde af meningitis. Denne uge er knap 300 omkommet. Hovedparten er børn

Et udbrud af meningitis har kostet 745 mennesker i Nigeria livet de seneste uger, oplyser myndighederne i landet.

Alene denne uge er næsten 300 personer omkommet. I forrige uge var det officielle antal døde 489.

- Vi har behov for, at alle hjælper til, siger Chikwe Ihekweazu, leder af Nigerias center for sygdomskontrol (NCDC), i forbindelse med offentliggørelsen af det seneste antal dødsofre.

Udbruddet er værst i den nordlige del af det vestafrikanske land. De seneste fem måneder er der registreret over 8000 tilfælde af sygdommen. Over 90 procent af tilfældene er fra fem nordlige provinser.

Hovedparten af ofrene er børn. Det har fået myndighederne til at indlede et omfattende vaccinationsprogram.

Meningitis forårsages af en række forskellige bakterier. Seks af dem kan føre til udbrud af epidemier.

Det bliver overført mellem folk gennem host og nys. Sygdommen kan føre til livstruende betændelsestilstande i hjernehinden og rygmarven. De mest normale symptomer er feber, hovedpine og nakkestivhed.

Nigeria ligger i det såkaldte "meningitisbælte", der strækker sig fra Senegal i vest til Etiopien i øst. Her sker der regelmæssigt udbrud af den frygtede sygdom.

Den føderale regering i landet siger, at den vil sørge for, at befolkningen får mere viden om den farlige sygdom.

- De traditionelle ledere (delstatsledere, red.) er indstillet på at fortsætte med at udbrede viden i deres lokalsamfund, oplyser regeringen.

Uddannelsen af befolkningen skal primært ske gennem græsrodsbevægelser, der har stor viden om sygdommen, oplyser den føderale regering.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere