Nordkorea-ekspert: Jeg har brugt 35 år på at forstå det mærkelige land

Derfor bestiger diktator bjerge i fine sko og frakke og truer omverdenen med atomblodbad: Bliv klogere på verdens mest lukkede land her

  • Fra denne sneryddede plet mødte Kim Jong-un ifølge statsstyrede medier piloter fra Nordkoreas militær efter selv at have besteget landets højeste bjerg på 2750 meter Mount Paektu. (Foto: Scanpix)
Fra denne sneryddede plet mødte Kim Jong-un ifølge statsstyrede medier piloter fra Nordkoreas militær efter selv at have besteget landets højeste bjerg på 2750 meter Mount Paektu. (Foto: Scanpix)
1/8
Næste »

Han vil bombe Manhattan med atombomber og drukne Seoul i blod.

- Men det gør han jo ikke. Det ville være selvmord. Og selv ikke diktatorer går direkte ind i en selvmordsaktion, med mindre de er bindegale. Kim jong-Un forsvarer sig med denne frygtelige retorik, fordi han ikke kan andet.

Det fastslår Danmarks førende Nordkorea-ekspert, institutleder og seniorforsker på Nordisk Institut for Asienstudier (NIAS) på Københavns Universitet Geir Helgesen over for Ekstra Bladet:

- Jeg har brugt 35 år på at forstå det mærkelige land, og jeg bliver mere og mere overbevist om, at de omgivende lande og medier - herunder de danske - skal lade være med at fokusere 100 procent på det negative, hvis man virkelig ønsker, at nordkoreanerne skal få det bedre.

South Korea North Korea Nuclear Krig & katastrofer - 6. jan. 2016 Nordkorea: Vi har prøvesprængt brintbombe

Ikke sindssyg
Det, de fleste nok forbinder Nordkorea med, er landets ubestridte leder, diktatoren Kim jong-Un:

- Mange siger, at nordkoreanerne og Kim jong-Un er sindssyge, men det er de efter min bedste overbevisning ikke. Befolkningen er uvidende på grund af den selvvalgte og påtvungne isolation. Han er sandsynligvis en temmelig velorienteret person, som har studeret i Schweiz og rejst i Europa.

Kim jong-Un med sin hustru Ri Sol Ju, som han har mindst et barn med. Børnene har offentligheden endnu ikke set noget til. (Foto: AP) Kim jong-Un med sin hustru Ri Sol Ju, som han har mindst et barn med. Børnene har offentligheden endnu ikke set noget til. (Foto: AP)  

- Hans kone, som er meget synlig i mediebilledet internt i landet, har været i Sydkorea, hvor hun spillede i band og rejste rundt. Parret ved godt, hvordan verden udenfor ser ud, og dermed ved de godt, at Nordkorea er alvorligt bagefter, fortæller Helgesen.

Se også: Diktator bestiger bjerg - i fine sko og frakke

Han mener langt fra, at det sort-hvidt kan slås fast, at Kim jong-Un har en personlig fornøjelse af at undertrykke sit folk:

- Han har gentagne gange sagt, at hans største ambition er at normalisere forholdene og forbedre levevilkårene i landet, siger Helgesen, der tilføjer, at han langt fra forsøger at hvidvaske et diktatur, som både byder på tortur, arbejdslejre, henrettelser og usle leveforhold.

Højttalere som disse har været brugt til at bombardere Nordkorea med propaganda fra Sydkorea, som tidligere har ført en politik, der forsøgte at hjælpe nabolandet - den såkaldte solskinspolitik. Billedet her er fra 2004. (Foto: AP) Højttalere som disse har været brugt til at bombardere Nordkorea med propaganda fra Sydkorea, som tidligere har ført en politik, der forsøgte at hjælpe nabolandet - den såkaldte solskinspolitik. Billedet her er fra 2004. (Foto: AP)  

Forskel på frihed
- Men man er nødt til at se på omverdenen for at forstå vilkårene. Der er så mange omgivende trusler, som tvinger Nordkorea til at lukke sig inde. Sydkorea er et succesfuldt, rigt land i fremgang, som er allieret med USA og Japan. USA og Sydkorea har lige afholdt den største militærøvelse i årevis. Det er meget skræmmende for nordkoreanerne, når der pludselig er 70.000 amerikanske og 300.000 sydkoreanske soldater lige ud for landets kyst.

North Korea Detained American Krig & katastrofer - 16. mar. 2016 Ung amerikaner idømt strafarbejde i Nordkorea: Her er hans muligheder

- Hvis Kim jong-Un ønsker det bedste for sit folk, hvorfor byder han det så ikke mere frihed og mindre kontrol?

- Det nytter ikke noget bare at tænke frihed på vores måde. Der er forskel på frihed, om man tænker på Europa, Kina, Indien, USA eller Afrika. Jeg kunne heller ikke leve i sådan et land, men der er nogen, der aldrig har prøvet andet og er indoktrineret i at leve med, at der for eksempel altid mangler mad. Men hvorfor gør der det - det er blandt andet på grund af den skide handelsembargo, og så er nordkoreanerne glade for, at de heldigvis har en leder, som de tror og mener gør alt for, at de skal få det bedre.

Fra denne sneryddede plet mødte Kim Jong-un ifølge statsstyrede medier piloter fra Nordkoreas militær efter selv at have besteget landets højeste bjerg på 2750 meter Mount Paektu. (Foto: Scanpix) Fra denne sneryddede plet mødte Kim Jong-un ifølge statsstyrede medier piloter fra Nordkoreas militær efter selv at have besteget landets højeste bjerg på 2750 meter Mount Paektu. (Foto: Scanpix)  

Tradition at dyrke lederen
Ifølge Helgesen er det i virkeligheden ikke et spørgsmål om, hvorvidt det er sandt eller ej.

- De tror på det, og der er få, der flygter. Nogle gør det på grund af sult og elendighed, og så får de en bil og et fjernsyn i Sydkorea, men en del kan ikke finde ud af at leve under en kapitalistisk økonomi, får stress af, hvor hurtigt alting skal gå, og nogle vender frivilligt tilbage, siger Helgesen.

- Men er det nødvendigt at ophøje ham til en gud, som kan bestige Nordkoreas højeste bjerg iført lædersko og frakke?

- Det kræver tværkulturel indsigt at forstå kultdyrkelsen og myterne. Vi ville falde om af grin, hvis Helle Thorning-Schmidt besteg Himmelbjerget i røde stiletter. Men det har historisk set været almindeligt at beskrive vigtige personer som overmenneskelige i den del af verden - også i Sydkorea, Kina og Japan. Og i et lukket land som Nordkorea er det stadig helt normalt at hylde lederne på den måde. Her trækker ingen på smilebåndet, men tænker bare: 'Hvor er han dog god'.

Hundredevis i bølgende dans for at portrættere den afdøde Kim il-Sung under den amerikanske udenrigsminister Madeleine Albrights besøg i Nordkorea i 2000. (Foto: AP) Hundredevis i bølgende dans for at portrættere den afdøde Kim il-Sung under den amerikanske udenrigsminister Madeleine Albrights besøg i Nordkorea i 2000. (Foto: AP)  

Også normale mennesker i Nordkorea
Ifølge Geir Helgesen er dyrkelsen af Kim jong-Un ikke udtryk for, at han hverken er sindssyg eller sygeligt selvoptaget:

- Han er diktator, men alt, han gør, gør han ikke af egen fri vilje. Kim jong-Un har en række propagandasystemer bag sig - herunder tusindvis af folk, som vi ville kalde spindoktorer. For styret handler projektet om at overleve.

- Folk har sagt i årevis, at styret ville falde sammen ligesom alle andre diktaturer. Jeg har i 35 år sagt det modsatte, og jeg har indtil videre fået ret. Det er ikke sort-hvidt. Det hjælper ikke at isolere dem, men at tale med dem og hjælpe dem.

USA's daværende udenrigsminister Madeleine Albright under sit møde i 2000 med den nu afdøde nordkoreanske leder Kim jong-Il. (Foto: AP) USA's daværende udenrigsminister Madeleine Albright under sit møde i 2000 med den nu afdøde nordkoreanske leder Kim jong-Il. (Foto: AP)  

- Det er muligt, der sidder 200.000 i arbejdslejre, men hvad med de 23,6 millioner, der ikke er i arbejdslejre. Der er også normalitet i Nordkorea - mennesker, der går på arbejde, sender deres børn i skole og passer på dem, der prøver at få et godt liv.

- Før Barack Obama blev præsident skrev han bøger om, hvad han ville gøre, hvis han blev præsident. Han har ikke gjort alle de ting, og sådan er politik: Man gør det, der er muligt. Under Madeleine Albrights besøg i Nordkorea i 2000, hvor hun skulle tale med den dengang unge mands far (nu afdøde Kim jong-Il, red.), fortalte han hende, at flere militærfolk var modstandere af, at han talte med hende. Det trumfede han alligevel igennem.

Plakat med Nordkoreas afdøde leder Kim jong-Il under en parade ved partiets 70-årsfejring i 2019. (Foto: AP) Plakat med Nordkoreas afdøde leder Kim jong-Il under en parade ved partiets 70-årsfejring i 2019. (Foto: AP)  

Nordkorea er Nordkorea
Ifølge Helgesen er Kim jong-Un tæsket ind i det nordkoreanske system, og det vil tage lang tid at modernisere landet.

- Hvis alle forventer, at det er helt fuldstændig ad helvede til, så bliver mekanismerne derefter: negative. Tror man virkelig, at det får regimet til at bryde sammen ved at straffe en sultende befolkning med en handelsembargo, så landets leder ikke kan få femstjernet cognac. Fordi Nordkorea måske - måske ikke - har otte atombomber og missiler, der kan nå til Japan. Pakistan og Indien har også skaffet sig atomvåben. De får ingen straf, men en diplomatisk note af FN's Sikkerhedsråd.

North Korea Detained American Krig & katastrofer - 17. mar. 2016 USA til Nordkorea: Løslad studerende omgående

- Nordkorea er Nordkorea - ifølge de fleste det værste land overhovedet at være i i hele verden. Men er de i virkeligheden meget værre end de lande, der opfører sig pænt overfor USA, som får lov til at pumpe olie op af deres jord, spørger Geir Helgesen.

Nordkoreanske arbejdere trimmer græsplænen foran portrætterne af de afdøde landsfædre Kim il-Sung (tv.) og Kim jong-Il (th.). Der er monumenter og billeder af landets store ledere i bybilledet i Nordkoreas hovedstad Pyongyang. (Foto: AP) Nordkoreanske arbejdere trimmer græsplænen foran portrætterne af de afdøde landsfædre Kim il-Sung (tv.) og Kim jong-Il (th.). Der er monumenter og billeder af landets store ledere i bybilledet i Nordkoreas hovedstad Pyongyang. (Foto: AP)

Nordkorea har igen de seneste dage fyldt meget i mediebilledet, da en amerikansk studerende er blevet idømt 15 års straffearbejde for at have fjernet en politisk plakat fra et hotel. I retten bad han om nåde. Se det her. 

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen