Nordkorea truer med 'vilkårligt atomangreb': Vi reducerer jer til flammer og aske

Nordkorea rasler med sablerne mod deres fjender, efter den sydkoreanske og amerikanske alliance begynder stor militærøvelse mandag

  • Nordkorea truer USA - vil kunne ramme det amerikanske fastland. (Foto: AP)
Nordkorea truer USA - vil kunne ramme det amerikanske fastland. (Foto: AP)

Kim Jong-un har bestemt ikke trukket følehornene til sig, efter FN's Sikkerhedsråd i sidste uge indførte skærpede sanktioner mod diktaturstaten.

Blot få timer senere spillede de igen med musklerne, da de affyrede test-missiler ned i Det Japanske Hav, og Kim Jong-un befalede, at deres atomvåben skulle være på 'standby' og være klar til at blive affyret 'på et ethvert givent tidspunkt'

Derfor kommer deres seneste udmeldinger heller ikke bag på nogen.

I en meddelelse fra den militære ledelse truer de deres fjender Sydkorea og USA med, at 'vilkårlige' atomangreb kan ramme dem pludseligt.

Det skriver det franske nyhedsbureau AFP, der citerer det nordkoreanske medie KPA.

- Det vilkårlige atomangreb vil vise, hvem der er klar til krig. Vores militær er klar, skriver den nordkoreanske forsvarskomité i meddelsen.

Her ser borgere i Nordkoreas hovedstad, Pyongyang, meddelelsen om trusler mod Sydkorea og USA. (Video: AP)

RB PLUS: Reformer vil måske åbne Nordkorea op Krig & katastrofer - 3. mar. 2016 Kim Jong-un beder militær være klar til at bruge atomvåben

Aske på et øjeblik
Truslen kommer på den dag, hvor USA har planlagt en større militær øvelse med Sydkorea, der ifølge Nordkorea optrapper trusselsbilledet mellem de to naboer.

Derfor er diktaturstaten ikke blot klar til at ramme Sydkorea, men også det amerikanske fastland kan stå for skud.

- Hvis vi trykker på knappen for at tilintetgøre vores fjender, vil alle provokationer blive reduceret til et flammehav og aske på et øjeblik, skriver det nordkoreanske styre.

Det er dog lidet sandsynligt, at Nordkorea har våben, der kan ramme det amerikanske fastland allerede nu. Ifølge amerikanske efterretninger, er de flere år fra at udvikle langdistance-raketter, der kan nå det amerikanske fastland.

Den årlige militære øvelse finder sted hvert år, og hver eneste gang svarer Nordkorea tilbage med trusler. Den sydkoreanske og amerikanske koalition kalder derimod øvelsen for en 'defensiv aktion'.

Artiklen fortsætter under billedet:

Missil-affyring 2.jpg 112 - 3. mar. 2016 53035997.jpg

Klar meddelelse
I forbindelse med Nordkoreas seneste testaffyring talte Ekstra Bladet med militæranalytiker, Johannes Riber Nordby, der bestemt ikke var overrasket, at FN-sanktionerne ikke bed på Kim jong-Un og co.

- Det er helt klart svar fra nordkoreansk side, hvor de siger, at de ikke vil finde sig i, at FN vil pålægge dem sanktioner. De vil protestere og vise, at vi ikke kan knække dem, sagde Riber Nordby fra Forsvarsakademiet, der nævnte, at hver gang Nordkorea foretager noget militært, er det en klar meddelelse til omverdenen.

- Hvad kan Vesten foretage som næste skridt mod Nordkorea, hvis de skærpede sanktioner viser sig at være nyttesløse?

Missil-affyring 2.jpg 112 - 3. mar. 2016 Ekspert: Vesten er magtesløs over for missil-liderlige Kim

- Det er tvivlsomt, om man overhovedet kan gøre noget. Jeg tror, at det ville være en ualmindeligt dårlig idé at foretage sig noget militært. Selv om der er politiske diskussioner, så er selv sydkoreanerne nervøse for den dag, hvor Nordkorea ikke kan hænge sammen mere. Jeg tror heller ikke, at Kina vil acceptere det. De vil have en bombezone ned til sydkoreanerne og amerikanerne, hvilket Nordkorea reelt er, sagde Johannes Riber Nordby.

Nordkoreansk kampvogn til militærparade i Pyongyang. (Foto: AP) Nordkoreansk kampvogn til militærparade i Pyongyang. (Foto: AP)  

- Men hvad skal der til, før man vælger at intervenere militært fra vestlig side?

- Lige nu kan det slet ikke komme på tale. For det første er det voldsomt dyrt at påbegynde sådan et militært engagement. Man skal selvfølgelig se på, hvad man kan få ud af det. Det vil koste mange menneskeliv, og er det prisen værd i en verden, der står rigeligt i flammer? Så reelt set kan Vesten intet gøre, vurderede han.

On the Road in North Korea EKSTRA Tæt på Kom helt tæt på Nordkorea: Rædslernes rige

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen